Ulandsorganisationer beskæres

De store ulandsorganisationer bliver endnu engang tabere i spillet om pengene, når VK-regeringen til august fremlægger planerne for de kommende års danske støtte til verdens fattige lande. Færre penge til de store Organisationerne - blandt andre Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Care og Red Barnet - blev skåret med gennemsnitlig knap ti procent, da regeringen i 2002 gennemførte generelle nedskæringer på ulandsbistanden. Nu bliver de såkaldte rammeorganisationers budgetter så yderligere beskåret med fem procent til næste år og fem procent igen i 2006, erfarer organisationerne. Flere til de små Til gengæld vil den voksende underskov af små hjælpeorganisationer få flere penge mellem hænderne. »Det er helt uforståeligt, at vi igen skal holde for. Vi arbejder jo netop i nogle af verdens fattigste lande på de områder, som regeringen prioriterer højt, nemlig hiv/aids, demokratiudvikling og menneskerettigheder«, siger Peter Lodberg, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Han føler sig helt sikker på, at omfordelingen bliver en realitet. Også i Ibis er man så småt ved at indstille sig på færre penge, selv om nedskæringerne ifølge generalsekretær Vagn Berthelsen savner enhver saglig begrundelse: »Vores projekter er blevet godt evalueret og har fået fine bedømmelser«, siger han. Rammer forskelligt I en anden af organisationerne, Care Danmark, er generalsekretær Niels Tofte enig med sine kollegaer i, at de store organisationer samlet set vil blive ramt af en nedskæring på fem procent. »Men jeg tror ikke på, at det kommer til at ske efter grønthøstermetoden. Jeg er overbevist om, at nedskæringerne vil ramme forskelligt, og at det blandt andet vil blive sådan noget som ansøgningernes kvalitet og organisationernes folkelige forankring, der bliver afgørende for, hvor mange penge man får«, siger Niels Tofte. Egen finansiering Netop spørgsmålet om organisationernes folkelige forankring har i flere år været et hedt emne i den politiske debat om ulandsstøtten. Og i forbindelse med VK-regeringens kommende udspil til en ny politik for udviklingsbistanden har rygterne svirret om, at organisationerne for fremtiden skulle præstere en egenfinansiering på ti procent - hvilket for fleres vedkommende er langt mere, end de kan præstere i dag. Ideen om en fast procent for egenfinansiering har især nydt fremme i Finansministeriet, men er til gengæld stødt på modstand i Danida, og det forlyder, at forslaget er tæt på at være taget endeligt af bordet. Folkelig forankring Til gengæld arbejder Danida på at færdiggøre et notat om organisationernes generelle folkelige forankring. Dette notat kan komme til at spille en rolle i forhold til, hvem der må holde mest for i besparelserne, vurderer flere kilder til Politiken. De påpeger samtidig, at når de små organisationer nu tilsyneladende får flere penge, skal det også ses som et udtryk for regeringens ønske om at give pengene der, hvor de er tættest på borgerne - underforstået, at nogle af rammeorganisationerne efterhånden er blevet for store og magtfulde. 'Må handle om kvalitet' I de små ngo'ers paraplyorganisation, Projektrådgivningen, understreger formand for styregruppen, Sanne Müller, at en mulig omfordeling af pengene indtil videre kun befinder sig på rygteplanet. »Og det er selvfølgelig svært at kommentere på rygter. Men umiddelbart vil jeg sige, at det ikke tjener nogens interesse at flytte penge rundt mellem de store og de små ngo'er. Hvem, der skal have støtte, må primært handle om kvalitet - herunder projekternes folkelige forankring i ulandene - og ikke om de danske ngo'ers størrelse«, siger Sanne Müller.