HF´er med 12 i gennemsnit

»Det bliver 12, klokkerent!«. Den begejstrede rektor på Det Frie Gymnasium på Nørrebro har straks regnet Sofie Holtens gennemsnit ud efter hendes sidste eksamen i spansk. »Ja, det ved jeg da godt«, svarer Sofie Holten grinende. Mor står klar med knus og blomster, og klassekammeraterne kræver øl i kassevis. »Vil du have en bajer, Sofie?,« bliver der råbt mere end en gang. Men det vil Sofie Holten ikke. Hun skal på arbejde klokken 14.00, en halv time efter at hun har modtaget sit ottende 13-tal og nu kan kalde sig hf'er - uden hue. »Det er for plat«. De andre, der hænger ud i skolens graffitimalede gård, har heller ikke huer, men dreadlocks, ringe i næse eller læber, og en punker med skrigorange hanekam er gået død i en gammel sofa under de blomstrende roser. En enkelt lærer beder en pige om at dæmpe sin akustiske guitar. »Jeg ved ikke, hvor volumenknappen er«, svarer hun. Aflurer lærerne Sofies mor forventede ellers ikke det store denne gang. For Sofie Holten begyndte først på Det Frie et halvt år efter de andre og havde aldrig haft spansk før. Men Sofie Holten kan noget med at gå til eksamen. Det handler om charme, mener hun selv. »Man skal tage dem med storm. Jeg prøver at mobilisere al min selvtillid og giver den så meget, at de ikke rigtig kan svare igen. Læreren skal helst ikke til orde, men hvis de spørger om noget, skal man ikke virke overrasket, men føre det tilbage til noget, man selv har sagt. Lærerne elsker sammenhænge over alt andet«, siger hun. Og så aflurer hun lærerne i løbet af året. Lægger mærke til, hvad de er meget optaget af. Og bruger det. »Man skal have lidt psykologisk indsigt, man kan jo aldrig vide alt«. Hun synes selv, hendes karakterer er lidt uretfærdige. »Jeg læste op til spansk i går og har arbejdet hele min læseferie. Det er lidt ufortjent. Jeg har ikke stresset rundt, men mest forberedt mig til gruppeeksamener, for der havde vi aftalt at mødes og læse sammen. Det er værre, hvis man selv skal tage initiativet, især når man godt ved, at man kan klare det«. Hun har hele tiden arbejdet ved siden af for at finansiere egen lejlighed og læser ikke det store ved siden af pensum, som hun ellers gjorde indtil for tre år siden. Og yndlingsfaget var dans - et eksperiment på Den Frie. Nu vil hun tage et år på fotoskole, før hun måske begynder at læse film- og medievidenskab på universitetet. Et år til Italien »Du kan godt hilse Ulla Tørnæs og sige, at det er rigtig godt at komme ud et par år og se andre ting i verden for at udvikle de mere menneskelige sider af sig selv. Det er også derfor, at det var en lam ide, hvis man kunne komme på hf fra niende. Det er bedre, man er lidt ældre«. Selv tog hun et år til Italien som udvekslingsstuderende efter lilleskolen og begyndte på hf i Gentofte, som var for »lærebogsagtigt«, så hun skiftede til Det Frie Gymnasium. »Man får en masse modspil her, og det er godt, når man har nemt ved det. Der er større råderum og valgfrihed. Lærerne smider bolde op, som man kan gribe og gå i dybden med«, siger hun og skynder sig ud til mor, der holder klar i bilen for at køre hende ind på loungen Sonoma California, hvor hun er tjener. Først i morgen skal der festes lige til Roskilde. Fem minutter efter returnerer hun, stadig smilende og med røde kinder. »De gav mig fri, da de hørte, det var min sidste eksamen«. Veninden råber»Sofie Røvhul« og kommer med champagne og jordbær, en anden uddyber: »Hun har det ondeste snit«, mens Sofie Holten tager imod en Sparpilsner fra kassen i skolegården.