Læge: Vi kan også designe babyer

Danske læger vil ikke afvise at lave fertilitetsbehandling på en kvinde med det formål at udvikle en såkaldt designerbaby. Men det vil i givet fald ske under særdeles skarp kontrol, siger overlæge, dr.med. Anders Nyboe Andersen, Rigshospitalets Fertilitetsklinik. Kræver etisk opbakning Anders Nyboe Andersen, som er en af vore mest erfarne fertilitetslæger, understreger, at det lægelige arbejde i en sag af denne art aldrig ville kunne gå i gang uden fuld etisk og politisk opbakning. »Jason-sagen viste jo, at der her i landet allerede er politisk accept af, at man i et sådant tilfælde vil hjælpe en familie. Og så vil det være svært at sige nej, hvis der kommer et nyt dansk par til os og spørger om lov. Rent faktisk har vi dog aldrig haft en eneste henvendelse fra forældre, der ønskede at få et designerbarn, altså et barn med nogle særlige egenskaber. Før vi eventuelt gik i gang med et sådant arbejde, ville det imidlertid kræve tilladelse fra det videnskabsetiske komitesystem, og formentlig ville det være nødvendigt at involvere både Sundhedsstyrelsen og politikerne«, siger Anders Nyboe Andersen. Vil ikke blive udbredt Anders Nyboe Andersen mener ikke, at selve behandlingsprincippet - altså at lade en kvinde føde (efter kunstig befrugtning) et barn, hvis celler skal bruges til at kurere et andet barn for en dødelig sygdom - nogen sinde vil blive særligt udbredt. »Nej, dertil er behandlingen alt for stor og speciel og alt for kompliceret rent teknisk. Men det kan godt laves. Jeg personligt ville intet have imod det, hvis det drejede sig om at redde et liv«, siger Anders Nyboe Andersen. Det Etiske Råds formand, overlæge Ole Hartling, mener, at en sag som denne tydeligt viser, hvor svært det er at tage klart stilling i etiske spørgsmål. Der kan siges meget både for og imod at skabe et barn som formål for et andet barns overlevelse, siger han. »På den ene side er der et klart hjælpemotiv - man ville gavne og støtte et ægtepar meget ved at give dem lov til at få et barn, der ville kunne redde et andet af deres børn. Det er det positive. Over for dette står, at det lille nye barn vil blive udsat for et kolossalt forventningspres. Det er jo primært sat i verden for at kunne hjælpe et andet individ. Det indebærer en form for tingsliggørelse af barnet, der let vil kunne opfattes som en slags menneskeligt reservedelslager«, siger Ole Hartling. Han fortsætter: »Man kan godt opstille alle mulige principper, men de er svære at fastholde, når man står over for det enkelte menneske i den konkrete situation. Alligevel ville det nok være en fordel, hvis man - i hvert fald i nogle tilfælde - på forhånd forsøgte at lave nogle ganske bestemte regler for, hvordan man vil tackle den slags problemer«, siger Ole Hartling. Den første var amerikaner Verdens første designerbaby menes at være Adam Nash, der blev født i USA 29. august 2000. Stamceller fra hans navlestreng skulle bruges til at kurere hans seksårige søster for blodmangelsygdommen Fanconi's anæmi. Den 26. september samme år fik søsteren en infusion af stamceller fra Adam, som tilsyneladende har virket godt. Søsteren, Molly, er nu angiveligt i stand til selv at danne knoglemarv, hvilket indtil videre har reddet hendes liv. Hun passer så vidt vides også en normal skolegang. I Melbourne, Australien, er en ny designerbaby måske på vej. I hvert fald har et par i år fået tilladelse til - ved hjælp af kunstig befrugtning - at skabe et »donorbarn«, der skal redde en ældre dødssyg søskendes liv.