Det danske samfund skal være mere tolerant over for etnisk mangfoldighed. Derfor vil VK-regeringen udarbejde en særlig handlingsplan om »mangfoldighed, ligestilling og tolerance«, som et led i bestræbelserne for bedre integration. Handlingsplanen er et af forslagene i det katalog på 114 integrationsforslag, som integrationsminister Bertel Haarder (V) præsenterer mandag. DF rynker på næsen Tanken falder ikke umiddelbart i god jord hos Dansk Folkeparti. »Mangfoldighed skal ikke være et mål i sig selv. Vi mener, at vi skal prøve at slå det multietniske samfund tilbage ved at sikre, at der kommer færre indvandrere og flygtningene til Danmark«, siger udlændingeordfører Peter Skaarup (DF). Den offentlige sektor skal tilpasse sig Som et element i handlingsplanen lægger regeringen op til, at den offentlige sektor skal tilpasse sig det faktum, at »en større del af befolkningen har en anden etnisk baggrund end dansk«. Dansk Folkeparti frygter, at det kan betyde, at regeringen vil fortsætte tankegangen fra nogle kommuner, som arbejder på, at de ansattes etniske baggrund skal afspejle befolkningens. Kritik af særordning For eksempel går Københavns Kommune efter, at omkring 15 procent af de ansatte skal have anden etnisk oprindelse end dansk. »Vi kan ikke acceptere, at man favoriserer etniske grupper ved ansættelse i det offentlige. Det skal alene være kvalifikationer, der er afgørende. Det ville også komme etniske minoriteter til skade, hvis de kun får ansættelse på grund af særbehandling«, siger Peter Skaarup. S glade for dele af udspillet De elementer i Haarders integrationsudspil glæder til gengæld Socialdemokratiet. »Overordnet lyder det rigtig godt«, siger udlændingeordfører Anne-Marie Meldgaard (S), som ser gode muligheder for, at S kan blive enige med regeringen om en integrationspakke. Betænkelig over for aldergrænse ved sammenføring Meldgaard er dog betænkelig over for nogle af de stramninger, som Bertel Haarder også vil lægge op til med udspillet. For eksempel at aldersgrænsen for, hvornår børn skal have krav på familiesammenføring, skal sænkes fra 18 til 15 år. Haarders formål med stramningen er at hindre, at unge sendes tilbage til forældrenes hjemland til genopdragelse. Imamuddannelse Et andet forslag med samme formål er at skærpe kommunernes pligt til at skære i børnetilskud og børnecheck til forældrene. »Det er vi helt med på. Men vi skal bare overveje nøje, hvordan det virker. For eksempel hvis en dansk familie tager børnene med på jordomsejling i to år«, siger Anne-Marie Meldgaard. DF med på tanken om imamuddannelse Dansk Folkeparti er med på forslagene om stramninger. Det gælder også en idé om, at muslimske imamer skal kunne få deres uddannelse i Danmark. »Man bør stille som krav for at kunne praktisere som imam i Danmark, at man fået en nødvendig undervisning i dansk og danske normer for at imødegå tendenser blandt imamer til opbakning til terror og kvindelig omskæring«, siger Peter Skaarup. Han støtter fuldt ud et radikalt forslag om at kræve, at et trossamfunds forkyndere kan dokumentere fornødent kendskab til danske samfundsforhold, hvis trossamfundet skal have skattefrihed for medlemsbidrag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























