S-tog stadig ikke godkendt

Siden juni 1996 har de nye buttede S-tog kørt uden permanent sikkerhedsgodkendelse på grund af problemer med bl.a. bremser og hjul. DSB og Jernbanetilsynet giver ressourceproblemer og hinanden skylden, og trafikministeren skal igen give Folketinget en redegørelse. DSB's problembørn, de nye buttede S-tog, kører nu ind i deres ottende år uden permanent sikkerhedsgodkendelse. Jernbanetilsynet mangler stadig at få dokumentation for bremser, hjul og aksler, brandsikkerhed, hydraulisk styring, evakuering, vedligehold og de zoner, hvor materialet skal give efter i tilfælde af påkørsler. 'Lidt utryg' Sagen rejses nu igen i Folketinget, hvor SF's trafikordfører, Margrete Auken, vil have en forklaring på forsinkelsen. Trafikminister Flemming Hansen (K) havde ellers lovet, at godkendelsen efter alt at dømme ville være på plads i marts 2003. »Jeg er lidt utryg ved, at en permanent godkendelse kan tage mere end syv år, og har bedt ministeren om endnu en redegørelse«, siger Margrete Auken. Konstruktion forværrede sammenstød Sagen om den langstrakte godkendelse blev rejst i Folketinget i november i fjor efter dødsulykken på Holte Station, hvor en 29-årig kvinde blev dræbt i et sammenstød mellem to S-tog. Et sammenstød, der ifølge Jernbanetilsynet og DSB blev forværret af togets konstruktion, blandt andet fordi de nye S-tog er 58 cm bredere end de gamle. Selv om det stadig er langt farligere at køre i bil, hæftede politikere sig ved, at uheldet var det femte på godt fire år med de nye S-tog, og at bremser eller hjul havde været i søgelyset ved alle fem. Antallet af hjul er næsten halveret i forhold til de gamle tog, og det betyder, at hvert hjul er belastet med meget større vægt. Det var ifølge en havarirapport fra Jernbanetilsynet for eksempel årsagen til en afsporing på Sydhavn Station i september 2001, hvor vogne med passagerer nær havde ramt masterne med køreledninger. Bremsesystem afhængigt af sand To af de andre episoder, fra juli 1998 og november 2003, skyldtes, at bremsesystemet på de nye tog er mere afhængigt af sand som ekstra gardering. Mens de to sidste uheld - en afsporing ved Enghave Station i januar 2000 og dødsulykken ved Holte i november i fjor - endnu ikke er undersøgt til bunds af Jernbanetilsynet. Efter Holteulykken udtalte tilsynets direktør, Flemming Lund, at DSB ved udviklingen af toget i begyndelsen af 1990'erne »var optaget af at skabe et let tog, hvor der var plads til flere passagerer, mens der var mindre fokus på sikkerhed«. Da toget første gang blev sat på skinner i juni 1996, var det godkendt af DSB selv, og da Jernbanetilsynet og Banestyrelsen blev udskilt fra etaten, accepterede de DSB's vurdering, men nøjedes dog med at udstede en foreløbig godkendelse. Flemming Lund understregede, at det ikke var farligt at lade de nye S-tog køre på skinnenettet, men krævede, at tilsynet fik den sidste dokumentation inden nytår. Rapport i februar Dokumentationen kom i februar, og siden har Jernbanetilsynet og den uvildige tredjepart, norske Veritas, tygget på den. »Det er et større materiale, og vi har haft ressourceproblemer. Der mangler stadig nogle knaster«, siger kontorchef Kurt Lentz fra Jernbanetilsynet, der omkring påske bad DSB om yderligere oplysninger. »Vi har siden bedt om et møde for at få uddybet og præciseret, hvad vi skal levere«, siger teknisk direktør Kirsten Kornerup fra DSB, der regner med, at det møde bliver holdt i morgen. En godkendelse inden sommerferien er med andre ord urealistisk. Trafikminister Flemming Hansen (K) ønsker ikke at kommentere sagen, før han har udarbejdet redegørelsen til Margrete Auken og Trafikudvalget.