Fængslerne tager igen mod nye fanger

Den voldsomme overbelægning i fængslerne er på vej ned. Nye ekstra pladser får Kriminalforsorgen til igen at indkalde dømte personer til strafafsoning. Samtidig er det lykkedes at dæmme op for fangeflugter. Det ser på flere fronter ud til at lysne for Kriminalforsorgen. Færre fangeflugter Det er lykkedes at dæmme op for fangeflugter, og der er tegn på, at overbelægningen i fængslerne er på vej ned. Fængslerne er blevet langt bedre til at opfylde opgaven med at holde på fangerne. Fangeflugterne er blevet halveret på få år og lå sidste år på det laveste niveau i mange år. Sidste år flygtede 20 fanger fra arresthuse og lukkede fængsler mod 40 i 2000. De åbne fængsler havde 200 undvigelser sidste år mod 400 i 1998. Udviklingen er fortsat i år, oplyste Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann, da han i går fremlagde forsorgens årsberetning. Han forventede, at der i år kun vil være omkring 100 undvigelser fra de åbne fængsler. Det er et resultat af en målrettet indsats. Sikkerheden er blevet forstærket blandt andet med særligt sikrede afdelinger til de fanger, der anses for at være mest opsatte på at flygte fra de lukkede fængsler. I de åbne fængsler er der indrettet særlige afdelinger for svage fanger, så de kan undgå at blive truet af stærke fanger på en sådan måde, at de til sidst ikke ser anden udvej end at flygte. Flere pladser Samtidig er de voldsomme problemer med overbelægning ved at lettes en smule. Sidste år fik Kriminalforsorgen penge til at oprette 100 midlertidige fængselspladser, og en ny politisk aftale lægger op til, at Folketingets Finansudvalg om kort tid kan bevilge yderligere 100 pladser. Kriminalforsorgen har allerede taget forskud på de nye pladser. I tillid til at bevillingen går igennem, begyndte forsorgen i forrige uge igen at indkalde dømte personer til strafafsoning. »Vi har ophævet tilsigelsesstoppet til afsoning i forventning om, at vi får de ekstra 100 pladser«, oplyste direktør Rentzmann i går. Kortere køer Indkaldelsen til strafafsoning har ligget stille siden midt i marts. Den voldsomme overbelægning fik dengang Kriminalforsorgen til - for første gang i nyere tid - at indføre et stop på ubestemt tid. Siden da er køen over dem, der venter på at komme ind og afsone en dom, vokset til 4.600 personer. 3.500 af dem vil dog normalt kunne regne med at komme ind og afsone i løbet af de tre til fire måneder, det tager at visitere dem til en plads. »Den egentlige kø er på 1.100 personer. Det er dem, der burde sidde inde nu. Vi regner nu med, at køen om en måneds tid vil holde op med at stige, og at den vil falde langsomt i løbet af efteråret«, sagde William Rentzmann. Fodlænker Han forventer, at presset på Kriminalforsorgen vil forblive på det høje niveau, medmindre politikerne indfører nye strafformer eller åbner for mere brug af samfundstjeneste. »Enten skal man vænne sig til, at der vil sidde så mange i fængsel, eller også skal man finde på noget andet«, sagde direktøren. Han pegede på elektroniske fodlænker, som kan gøre det muligt at overvåge en dømt person, mens han afsoner straffen i sit hjem. »Det fungerer jo i Sverige. De er meget tilfredse med ordningen og har udvidet den i flere omgange. Hvis det kan fungere derovre, kan det vel som udgangspunkt også fungere her«, sagde direktøren. Stadig højt sygefravær Han mente, det har været en succes, at politikere indgik en økonomisk femårs-aftale om Kriminalforsorgen. Aftalen udløber i år, og ifølge direktøren er de fleste mål opnået. Men det kniber med de ønskede effektiviseringer og besparelser. Det er heller ikke lykkedes at få personalets sygefravær bragt ned. Det er derimod steget fra godt 16 dage årligt per medarbejder i 1999 til næsten 19,3 dage i 2002.