150.000 astmapatienter behandles forkert

Halvdelen af landets 300.000 astmapatienter får forkert medicinsk behandling, viser en ny undersøgelse. Det forringer livskvaliteten og er truende for patienternes sundhed. Halvdelen af landets 300.000 astmapatienter lider af svære symptomer som åndedrætsbesvær og voldsomme hosteanfald, fordi lægernes behandling er for dårlig. Det viser en ny undersøgelse, hvor cirka 3.000 astmapatienter har medvirket. For lidt eller forkert Problemet er, at mange patienter ikke får den nødvendige forebyggende medicin. Enten får de slet ingen medicin eller også får de for lidt. Dermed lever tusindvis af astmapatienter et helt unødvendigt besværligt liv. »Patienterne finder sig i at leve med symptomer, simpelthen fordi de ikke er klar over, at en medicinsk behandling kan give langt de fleste af dem et helt normalt liv«, siger kommunikations- og souschef i Astma-Allergi Forbundet Anne Holm Hansen, der har fungeret som rådgiver på rapporten. Bedre dialog Hun mener, at dialogen mellem læge og patient skal være bedre, så astmatikerne får den optimale behandling. Det kræver grundige undersøgelser og uddybende samtaler. Og det er lægerne, ifølge Anne Holm Hansen, for dårlige til. Praktiserende læge, Bent Jørgensen, fra Hårlev på Sydsjælland erkender problemet og er enig i, at det er lægernes opgave at sikre patienterne den bedste oplysning om deres sygdom. Men lægerne har svært ved at fange de astmaramte danskere. »Vi skal selvfølgelig yde den bedste behandling af patienterne, når de kommer i konsultationen. Men vi kan ikke udføre det opsøgende arbejde«, forklarer Bent Jørgensen. Huske at justere Den begrundelse køber afdelingslæge på Rigshospitalets astma- og allergiambulatorium, John Heinig, ikke. »Det er et spørgsmål om prioritering fra lægernes side. De skal give deres patienter en ny kontroltid efter hver konsultation, så den medicinske behandling hele tiden kontrolleres og justeres«, lyder John Heinigs kommentar. Slem bivirkning Den mangelfulde forebyggende behandling betyder, at mange patienter får unødvendige anfald. Dermed bliver forbruget af akut anfaldsmedicin meget større, end lægerne regner med. En alvorlig konsekvens af det voldsomme forbrug af anfaldsmedicin er en øget risiko for knogleskørhed. »Den forebyggende medicin indeholder binyrebarkhormon, som mindsker tarmenes evne til at optage kalk. Det påvirker nydannelse af knogler, så astmapatienterne har stor risiko for at få svage og skøre knogler i en meget tidlig alder«, advarer overlæge Peter Schwarz fra Hvidovre Hospital. Også han mener, at der er brug for mere og bedre oplysning om astmamedicin.