Kommunernes Landsforening (KL) kræver vetoret over for udsalg af almene boliger, og kravet bliver lagt på bordet, når regeringen og KL onsdag genoptager forhandlingerne om næste års økonomi. »Der er store forskelle på, hvor hårdt brug der er for almene boliger til sociale formål, og der er også store varianter i muligheden for at bygge nyt. Derfor er det eneste rigtige at lade kommunen få en meget central placering ved beslutning om salg - en kommunal vetoret«, siger borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), formand for KL. Kravet kommer i kølvandet på en embedsmandsrapport fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, som konkretiserer ideen om at sælge ud af landets næsten 500.000 almene boliger. »Nogle steder vil det være en god idé at sælge - ikke mindst i de områder, hvor der er rigtig mange almene lejligheder samlet i store komplekser«, siger Ejgil W. Rasmussen, som i det tilfælde forestiller sig et begejstret kommunalt ja til at sælge. Problematisk i hovedstaden »Men der findes også kommuner ikke mindst i hovedstadsområdet, som er fuldt udbyggede, og som ikke kan undvære almene boliger til anvisning af mennesker, som savner tag over hovedet. De må kunne sige nej«, siger KL-formanden. Set med Boligselskabernes Landsforenings øjne vil en kommunal vetoret gøre regeringens tanker om udsalg mere spiselige: »Men allerbedst ville det være, hvis den konkrete boligorganisation og kommunen sammen kom med en fælles indstilling«, siger direktør Gert Nielsen. Dansk Boligselskab støtter idéen I Dansk Boligselskab, som administrerer 15.000 almene boliger, modtages ideen om en kommunal bagstopper endnu mere positivt. Ikke mindst af hensyn til beboerne. I en konkret undersøgelse i bebyggelsen Skovkanten under Gl. Holte Boligselskab viser det sig nemlig, at 68 procent af beboerne føler utrygge ved planerne om udsalg. »Det ville helt sikkert dæmpe utrygheden, hvis beboerne havde kommunen i ryggen som den, der var med til at tage den afgørende beslutning«, siger Michael Demsitz fra Dansk Boligselskab. Ud over vetoretten ønsker KL også at fastholde et forholdsvis lavt kommunalt starttilskud til nybyggeri af almene boliger. I øjeblikket skal kommunerne lægge syv procent af byggesummen i grundkapitaltilskud - for blot et par år siden lå tilskuddet på 14 procent, og det er tanken at vende tilbage til det høje tilskud med udgangen af 2004. »Men det høje tilskud vil gøre det vanskeligt for kommunerne at sætte nybyggeri i gang«, siger Ejgil W. Rasmussen, som derfor i det stille glæder sig over, at rapporten fra Økonomi- og Erhvervsministeriet faktisk opererer med en fortsættelse af syv procents tilskuddet - også langt forbi 2004. Bendtsen vil ikke lægge sig fast på noget Erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) vil ikke forud for de kommunale forhandlinger i de kommende uger og sommerens høring om udsalget lægge sig fast på hverken en kommunal vetoret eller størrelsen på det kommunale grundtilskud ved nybyggeri. »Men jeg vil hele tiden have som et endemål, at vi fastholder det høje aktivitetsniveau i boligbyggeriet, og her spiller da det lave grundtilskud en stor rolle. Uden jeg af den grund har lovet noget, siger Bendt Bendtsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























