Ja til eksperimentel behandling

Mennesker, der har en livstruende kræftsygdom eller en anden livstruende sygdom, får nu mulighed for at få eksperimentel behandling med lægemidler her i landet. Den nye ordning træder i kraft 1. juni. Gælder ikke strålebehandling Lægemiddelstyrelsen oplyser, at ordningen omfatter de samme typer af patienter, som siden 1. januar i år har haft mulighed for at få tilbudt eksperimentel behandling i udlandet. Gruppen består af patienter med livstruende sygdomme, der ikke er nogen veldokumenteret behandling til. Ordningen gælder kun medicin - ikke eksempelvis strålebehandling. »Der har været en modsætning mellem adgangen til eksperimentel behandling i udlandet og den restriktive holdning til eksperimentel brug af medicin herhjemme. Derfor er der nu indgået en form for kompromis, hvor den behandlende læge kan ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til udlevering af et bestemt præparat. Men der kan kun søges om tilladelse med henblik på en bestemt behandling af en konkret patient«, siger overlæge Jens Ersbøll, Lægemiddelstyrelsen, til Politiken. Ekspertpanel Når lægen har indsendt sin ansøgning, skal den bedømmes af det samme ekspertpanel, der vurderer, om patienter kan få tilbudt eksperimentel behandling i udlandet. De sagkyndige specialister er professorerne Hans von der Maase og Heine Høi Hansen. Den eksperimentelle behandling kan eksempelvis være brug af et bestemt præparat til behandling af en helt anden sygdom, end det oprindelig er beregnet til. Det gælder f.eks. det gamle præparat thalidomid, som i 1950'erne og 1960'erne afstedkom en global katastrofe, fordi det gav gravide kvinder misdannede børn. Thalidomid har imidlertid fået en renæssance som eksperimentel kræftmedicin. »Thalidomid er et eksempel på et præparat, der måske har en vis effekt på kræft, ikke mindst myelomatose (knoglemarvskræft, red.). Virkningen skyldes, at thalidomid kan hæmme den nødvendige blodtilførsel til kræftcellerne. Så jo, det er måske et af de midler, der kan komme i betragtning«, siger Jens Ersbøll. Cancervacciner Inde i billedet er ifølge Jens Ersbøll også de såkaldte dendritcellebehandlinger, cancervacciner, der på eksperimentelt plan synes at have en vis effekt, fordi de kan få kroppens eget immunforsvar til at angribe kræftsvulsterne. Det er denne behandling, der bl.a. har været anvendt på det meget omtalte kræftcenter Humlegården i Nordsjælland. For at få tilladelse til brug af eksperimentel medicin skal mulighederne for dokumenterede behandlinger være udtømt, og der skal skønnes at være mulighed for, at den nye behandling kan helbrede eller forlænge patientens liv.