Danskerne skal stemme om ny EU-traktat

Danskerne skal til folkeafstemning om EU's nye forfatningstraktat, der ventes at blive forhandlet færdig i starten af 2004, fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i dag efter det ugentlige ministermøde. »Sådan vil det blive, at der bliver en folkeafstemning i Danmark om den nye EU-traktat«, sagde Anders Fogh Rasmussen på sit ugentlige pressemøde. For statsministeren er det altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt en folkeafstemning juridisk er påkrævet. »Om der også er anledning til at gøre det i forhold til grundloven, har vi ikke analyseret på - vi er jo ikke færdige endnu med forhandlingerne om den nye traktat - men alene af politiske grunde er det min opfattelse, at der er tale om en så ny og stor ting, at det vil være rigtigt at holde en folkeafstemning. Forslag til forfatning fremlagt i går Udmeldingen fra statsministeren kommer efter, at EU-konventet i går fremlagde et udkast til en ny EU-konstitution, der skal ruste unionen til at rumme ti nye medlemslande. Udkastet foreslår, at EU skal have en præsident, en udenrigsminister og i det hele taget større beføjelser. Udkastet vil blive debatteret i konventet i næste uge og af regeringsledere på et møde i Grækenland i juni, inden der er regeringskonference til oktober. Uvist om afstemning omfatter forbehold Statsministeren ville i dag ikke komme nærmere ind på, hvorvidt den kommende folkeafstemning om en ny EU-traktat også vil omfatte en afstemning om de fire danske EU-forbehold. Anders Fogh Rasmussen mener, at det er nødvendigt først at vide hvordan den endelige traktat kommer til at se ud, og det står først klart efter regeringskonferencen i oktober. »Først når vi kender det endelige resultat, kan vi med fornuft sige, hvordan vi så griber spørgsmålet om de danske forbehold an«, siger statsministeren, der forsikrer, at traktaten vil blive forhandlet i respekt for de danske forbehold. Politisk gambling Der er allerede blevet spekuleret i, at en alt eller intet-afstemning givetvis vil være den bedste mulighed i mange år for at komme af med de danske forbehold, fordi et flertal af danskerne formentlig i sidste ende foretrækker EU-medlemskab frem for en norsk model. Men det vil også være en politisk gambling af dimensioner. Tre ud af fire danskere sagde nej til fælles EU-grundlov, da Danmarks Statistik i januar lavede en meningmåling på bestilling af Folkebevægelsen mod EU. Til gengæld ville et flertal gerne af med forbeholdene om valutasamarbejde og militært samarbejde. Ja-partierne afviser dog at den nye forfatning er en grundlov, der skal ertatte de nationale grundlove. Derfor er spørgsmålet om EU-grundlov misvisende, mener de. Men der er ingen tvivl om, at nej-siden vil slå på grundlovs-temaet under den kommende afstemning. Folkeafstemninger i hele Europa Med udmeldingen om en folkeafstemning er Anders Fogh Rasmussen på linje med en række medlemmer af EU-konventet. En tredjedel af de 105 medlemmer meldte allerede for over en måned siden ud, at forslaget til en ny EU-traktat bør til afstemning i alle lande. Gruppen af medlemmer har alle skrevet under på en opfordring til præsidiet - ledelsen i konventet - om at opfordre EU's stats- og regeringschefer til at sende traktaten til afstemning.