Færre skal have specialundervisning

Når lille, frække og læsesvage Peter bliver sendt til skolepsykolog i fremtiden, kommer han ikke per automatik tilbage med en henvisning til specialundervisning. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) står sammen i kampen for at bremse eksplosionen i udgifterne til specialundervisning, som æder op mod 20 procent af de samlede budgetter til folkeskolen. Faste budgetter og ikke henvisning efter behov er mantraet i en ny rapport, som regeringen og kommunerne fremlagde i går som indspark til de økonomiske forhandlinger om budgettet for 2004. Forskellig praksis i kommunerne »Vi er meget tilfredse med at få opbakning fra regeringen til at styre området økonomisk. Det vil også give et mere ensartet serviceniveau fra kommune til kommune, fordi de i dag har en meget forskellig henvisningspraksis«, siger borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), formand for KL. Som modtræk mod den stramme økonomiske styring peger rapporten på, at der skal gøres mere plads i den almindelige undervisning i klasserne. Enten i form af holddannelser, hvor en lille gruppe børn tages ud, eller ved at lægge forskellige niveauer ind i timerne - den såkaldte undervisningsdifferentiering. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) deler kommunernes bekymring om udgifternes himmelflugt og den manglende rummelighed i folkeskolen, det er udtryk for. Til gengæld glæder hun sig over, at løsningerne er lige ved hånden. Og i loven. Mindre hold »Kommunerne har med de nuværende regler og opgavefordeling alle muligheder for at bremse den voldsomme udvikling i antallet af elever, der bliver henvist til specialundervisning«, siger ministeren med tanke på folkeskolelovens ord om blandt andet opdeling i mindre hold. Samtidig ser hun fordelene ved de seneste fornyelser fra foråret, hvor regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indførte en række mål for, hvad børn skal kunne på bestemte klassetrin. »Dermed har lærerne fået bedre mulighed for at vurdere, om børnene har lært det, de skal, eller om nogle af eleverne skal have ekstra hjælp. Vel at mærke uden at de straks bliver udskilt til specialundervisning«, siger ministeren. Skolepsykologerne skal ifølge rapporten have en mere økonomisk ansvarlig rolle i forhold til de fastlagte budgetter, og det kommer på tværs for Ole Bang-Larsen, næstformand i Pædagogiske Psykologers Forening (PPF). »Vi skal ændre vores rolle fra at være orienteret mod det enkelte barn og løse problemet med en henvisning til at være konsulenter i klassen i forhold til læreren«, siger han, der har eksempler fra kommuner, hvor der henvises syv-otte procent af børnene. Og andre, hvor det er 25-30 procent, som sættes uden for døren. Undervisning løser problemer Set med lærerøjne løser specialundervisning mange forskellige vanskeligheder hos det enkelte barn. »Men det er klart, at vi med et tættere samarbejde med pædagoger kan løse mere i klassen. Pædagogerne kan ikke mindst hjælpe, når problemerne handler om socialt svage børn«, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.