Bredt forlig om en gymnasiereform

Der blev tidligt i morges indgået et politisk forlig om en gymnasiereform. Reformen indebærer blandt andet et grundforløb på et halvt år for alle gymnasieelever. Derefter deles eleverne i de næste to et halvt år, alt efter hvilke fag de vælger. Alle partier på nær Enhedslisten med Gymnasiereformen blev indgået med alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten, som dog senere har mulighed for at tilslutte sig. Forliget bygger i al væsentlighed på regeringens oplæg. Tørnæs: Reform koster ingenting Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) oplyser, at reformen er udgiftsneutral, men at der er enighed om at skaffe midler til efteruddannelse af gymnasielærerne, så der kan blive større samspil mellem de enkelte fag. Undervisningsministeren siger til Ritzau, at hun glæder sig over, at det er lykkedes at indgå et bredt forlig, som moderniserer de gymnasiale uddannelser og giver eleverne en øget og tidssvarende faglighed. Lærernes tid med eleverne skal bevares Oppositionspartierne har stillet krav om vished for, at indførelsen af nye undervisningsformer og ændrede eksaminer ikke går ud over den tid, lærerne har sammen med eleverne. »Reformen betyder, at gymnasierne måske bliver billigere at drive, og vi vil sikre, at de penge bliver på gymnasierne, og at der bliver rigeligt med midler til efteruddannelse af lærerne«, siger Aage Frandsen (SF). Enhedslisten har sagt, at de kun vil være med, hvis der kommer loft over klassekvotienter på 28. Ulla Tørnæs har givet en række indrømmelser under forhandlingerne. Grundforløbet Den helt store knast - et halvt års grundforløb for alle elever - som både rektorer, gymnasielærere og oppositionen har advaret mod vil give administrativt og fagligt kaos, er landet på et kompromis: Ulla Tørnæs får sit halve år, men det bliver mest for syns skyld, idet eleverne allerede fra gymnasiestarten deles op i hold alt efter deres valg af fagpakke. Fingeraftryk »Eleverne skal vælge interesseområde allerede før skolestart. Så kan man satse på, at de vælger rigtigt fra starten, så det kun er et fåtal, der skal skifte hold efter et halvt år«, forklarer Aage Frandsen (SF). Oppositionens fingeraftryk kan også ses på sprogfagene, hvor eleverne fremover kan vælge mellem fortsættersprog eller begyndersprog i stedet for ministerens oprindelige forslag, hvor alle skulle have fortsættersprog - og ifølge kritikere ville blive 'tvangsgermaniserede', fordi 80 procent af eleverne har tysk i folkeskolen. Hf's position bevares Også hf's særlige rolle ser ud til at overleve reformen. Dansk bliver bevaret på A-niveau, og i øjeblikket kæmper oppositionen for at optaget stadig skal være fra 10. klasse, så sweeperfunktionen bevares.