Milliarder af liter vand bruges til markvanding

Landmænd bruger en tredjedel af Danmarks oppumpede mængde grundvand til at vande korn med. Uden kunstvanding kan vi ikke overleve, lyder forklaringen fra landbruget. Hver dansk landmand bruger i gennemsnit 10.000 liter rent drikkevand om dagen til at vande byg, hvede og andre afgrøder. 192 mia. liter om året Det svarer til et samlet forbrug på 192 milliarder liter om året, viser tal fra vandværkernes forening Danva. Dermed bruger landmændene knap en tredjedel af hele landets vandforbrug. Tallene kommer frem, kort efter at en rapport fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) gjorde klart, at drikkevandsreserverne på grund af forurening er halvt så store som hidtil antaget, og at danskerne i de større byer samt i Vestjylland bruger mere vand, end naturen kan levere. Det fik politikere til at opfordre borgerne til at spare på vandet. Mest i Vestjylland Vandingen foregår i de varme måneder og er størst på netop Vestjyllands sandede jorder. Her strømmer regnvandet hurtigt mod undergrunden og når ikke at væde kornets rødder nok. »I Ribe og Ringkjøbing Amt, hvor behovet for markvanding er størst, er der en klar ubalance mellem hvor meget vand, der bliver pumpet op, og hvad naturen kan holde til«, siger statsgeolog Alex Sonnenborg fra GEUS. På Fyn og Sjælland holder den lerede jord bedre på vandet, så rødderne når at suge væsken til sig. Her er kunstvandingen minimal. Ville miste halvdelen af indtjeningen Landmændene har deres egne boringer, hvorfra de leder vandet ud på markerne med en vippevander. Undlod de at hjælpe naturen på vej, ville landmændene ifølge beregninger fra Dansk Landbrugs Rådgivningscenter gå glip af en ekstra indtjening på 50 procent. »Med de priser, der er på korn i dag, så ville en landmand ikke kunne overleve uden at vande sine marker i perioder, hvor nedbøren svigter. Konsekvensen af et forbud mod kunstvanding ville være, at ingen landmænd i Vestjylland kunne klare sig økonomisk«, siger Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug. Lav vandstand i åer Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, understreger, at vandingen gør vandstanden i åerne lavere, så fisk, krebsdyr og vandplanter får ringere livsbetingelser. »Politikerne må gøre op med landbrugets særstatus. Det er urimeligt, at landmændene altid henviser til, at de taber penge, hvis politikerne skrider ind over for den måde, de behandler naturen på. Alle andre erhverv er underlagt restriktioner. Derfor kan man sagtens tvinge landbruget til at bruge mindre vand, når den samlede drikkevandsressource er truet«, siger Poul Henrik Harritz, der i lyset af drikkevandsdebatten opfordrer politikerne til at tage hul på en samlet diskussion af fremtidens landbrug. Danmarks Jordbrugsforskning er opmærksom på landmændenes vandforbrug og indledte for en måned siden forsøg på jyske marker, der søger at skære hver tredje liter af vandingen. »Vi sprøjter mindre vand ud på markerne ad gangen. Så får vandet bedre tid til at løbe igennem sandjorden og afgiver mere væde, end hvis der bliver pøset store mængder på. Dermed bliver vandingen mere effektiv«, siger seniorforsker Mathias Andersen.