Regeringen har ikke flertal for ændring af ulandsbistand

Der tegner sig et solidt flertal imod regeringens planer om at indføre ændrede kriterier for for ulandsbistanden. Regeringen har tænkt sig at fremsætte forslag om, at Danmark i stigende grad skal støtte de arabiske lande i Mellemøsten med den hensigt at sikre en stabil udvikling i regionen. Støtten til de arabiske lande skal hentes fra den støtte, der gives til verdens allerfattigste lande, og både venstrefløjen, Kristeligt Folkeparti og de normalt så stensikre støtter i Dansk Folkeparti vender tommelfingeren nedad. Statsministeren præsenterer idéen i ny portrætbog, der udkommer i dag. DF vil ikke fokusere særligt på arabiske lande Dansk Folkepartis næstformand og udenrigsordfører, Peter Skaarup, siger, at han godt vil være med til at 'sanere' ulandsbistanden i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov. »Men vi er tvivlende overfor, at det lige skal være de arabiske lande, som skal have bistand. Det er i forvejen rige lande med olie, hvor opgaven snarere er at lægge et internationalt pres på dem for at få udjævnet indkomsterne. Man skal hjælpe de lande, som har størst problemer«, siger Peter Skaarup. Peter Skaarup vil kun være med til at give ekstra hjælp, hvis der er tale om en katastrofesituation, som det har været tilfældet i Irak. Nej fra S og KrF Socialdemokraternes udenrigsordfører Jeppe Kofod siger nej til at lade de fattigste i den tredje verden betale for en øget indsats i Mellemøsten. Og fra de kristeliges formand Jann Sjursen lyder meldingen, at bistand bør handle om at hjælp dem, der har det største behov. »Det er et søgt argument fra regeringen i forhold til at støtte mellemøstlige lande, som ikke lever op til regeringens egne kriterier for good governance og menneskerettigheder. Formålet er helt tydeligt at bruge ulandsbistanden som et redskab i sin egen udenrigspolitik og som et led i terrorbekæmpelse frem for at koncentrere sig om, hvem der har mest brug for hjælpen«, siger Sjursen ifølge Ritzau. V håber på 'et stærkt politisk signal' De to regeringspartier har i dag bekræftet, at forslaget om ændrede kriterier vil blive sat på dagsordenen, når forhandlingerne om en ny finanslov indledes efter sommerferien. Venstres Pia Larsen understreger dog, at der ikke er tale om noget afgørende brud med princippet om at hjælpe de fattigste lande. Og det vil ikke blive store beløb, der vil blive taget fra fattigdomsbistanden til formålet. »Økonomisk bliver det ikke det store, men vi håber selvfølgelig, at det politisk vil sende et stærkt signal«, siger Pia Larsen til Ritzau. K: Vi vil ikke bruge en milliard på formålet Samme betoning lyder fra de Konservative. »Der bliver ikke tale om, at vi bruger én miliard kr. eller noget i den størrelse«, forsikrer den konservative Gitte Seeberg. Ulandsbistanden er i år på 11 milliarder kr.