Fælles opdragelse giver ro i klassen

Forældrene opdrager børnene. Skolen underviser dem. Det er groft sagt den normale arbejdsdeling mellem forældre og skole. Men sådan behøver det ikke at være. Hvis alle voksne omkring klassen - det vil sige lærere, forældre og pædagoger fra de børnehaver, som leverer børn til skolen - aftaler et fælles sæt spilleregler for god opførsel, giver det mærkbar ro i klassen. Et fundament af enighed Det viser erfaringerne fra et treårigt uroprojekt under Undervisningsministeriet blandt 280 skoler og 30 kommuner, der kørte fra 1998 til 2001. »Når børnene ikke længere skal bruge energi på at diskutere med de voksne og finde ud af, hvad de må og ikke må for hver enkelt voksen, falder de til ro. Klassen får simpelthen et fundament af enighed, som forpligter alle parter«, forklarer psykolog Per Kjeldsen, koordinator på projektet. Gevinsten er ifølge Per Kjeldsen, at langt færre børn skal pilles ud af den normale undervisning. Eleverne skal inddrages Han understreger, at de gode resultater ikke opnås af de voksne alene. Eleverne skal også inddrages og være med til at definere klassens samværsregler. Men først når de voksne har lagt fundamentet. Processen har fire lag på kryds og tværs. Lærerne og forældrene skal afstemme, hvilke sociale kompetencer, de ønsker, børnene skal lære - for eksempel at lytte til hinanden. Samtidig skal læreren sammen med sin klasse definere klassens regler for det gode kammeratskab og de skal aftale, hvordan man opfører sig i klassen, så alle er tilfredse. Ejerforhold til reglerne Det giver børnene et ejerforhold til klassens samværsregler, som er langt mere forpligtende end skolens ordensregler. »Hvis hovedparten af eleverne tager afstand fra destruktiv uro i klassen, så er det pludselig det tavse flertal, som er styrende og med til at skabe ro. Det giver læreren mere overskud til de få elever, som er urolige«, forklarer Per Kjeldsen. Klassens lærere skal også aftale, hvad eleverne må og ikke må. Og selv leve op til kravene. For eksempel om, at man møder til tiden. »Hvis alle lærere altid er i klassen, før det ringer ind, så er det langt nemmere for den enkelte lærer at forlange punktlighed fra eleverne«, forklarer Per Kjeldsen. Øje for andres behov Endelig giver det gode resultater, når skolerne samarbejder med de børnehaver, som leverer børn til skolen. »Det giver meget mere ro i børnehaveklassen, når børnene kommer fra en børnehave, der har droppet selvforvaltningen og i stedet lært børnene, at fællesskab kræver øje for de andre børns behov«, siger Per Kjeldsen.