30 års indsats mod socialt belastede familier er slået fejl. 10 procent af alle danske børn lever fortsat i familier med sociale problemer. Socialministeren vil påbegynde indsatsen allerede under graviditeten. 'Hvad du ikke har, kan du ikke give'. Konni Nielsen var børnehjemsbarn gennem det meste af sin barndom. I dag er hun mor til fire - og har 'tabt' to af sine børn på gulvet, som hun udtrykker det. De arvede hendes sociale problemrod: fravær af kærlighed. »På børnehjemmet mødte vi ikke kærlighed, og vi lærte ikke, hvordan man øser af den i et almindeligt familieliv«, forklarer Konni Nielsen. Hun sidder på et podie foran 200 fremmødte. En minister, medlemmer af Folketingets Socialudvalg, pædagoger, lærere, socialrådgiver og journalister, der alle er mødt frem til høring om den negative sociale arv, som Socialministeriet arrangerede i går. »Jeg tog kun børnene i min favn, når de græd. Jeg vidste ikke, det var normalt at tage sine børn op oftere«, forklarer Konni Nielsen. Forældresvigt Nu - flere år senere - er hun klar over, at det, hun havde mest brug for dengang, var tvangsrådgivning - et voksent menneske, der kunne hjælpe hende med at leve et almindeligt liv uden for kærlighedsfri institutioner. Konni Nielsen blev selv svigtet af sine forældre. Hun er ikke alene. Faktisk viser undersøgelser, at antallet af børn, der lever i familier med sociale problemer, er nøjagtig det samme som for 30 år siden. Med andre ord: De seneste årtiers indsats har ikke hjulpet en tøddel. »Det hører ikke hjemme i et velfærdssamfund, at æblet stadig ikke falder langt fra stammen i socialt belastede familier. Hvert tiende treårige barn kommer fra hjem med sociale problemer«, siger socialminister Henriette Kjær (K). Tidlig indgriben Derfor barsler socialministeren med et udspil på området. Udspillet offentliggøres først til sommer. Alligevel lyder ministerens udmelding, at der skal sættes ind lagt tidligere. »De fleste anbringelser i dag sker, når børnene er mellem 15 og 17 år. Det er jo helt vanvittigt. Vi skal allerede gribe ind, når mødrene kommer i konsultation hos jordemoderen, og socialt belastede familier bør ikke kunne fravælge besøg af sundhedsplejersken«, mener Henriette Kjær. En belastning er okay I dag anbringes omkring fem procent af alle børn uden for hjemmet. Arbejdsløshed, skilsmisser, alkohol og stoffer og selvmordsforsøg. Listen over årsager er lang. Undersøgelser konkluderer, at de fleste børn formår at tackle hjemmets sociale problemer, hvis familien 'kun' rammes af en enkelt af de ovenstående årsager. Rammes et barn af to eller flere belastninger, får det alvorlige konsekvenser, forklarer forskningsleder Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet. Ingen social arvelov »Der er en klar sammenhæng mellem et barns opvækstbetingelser og sandsynligheden for at møde sociale belastninger senere i livet. Et barn fra et hjem, hvor en af forældrene har begået selvmord, har ti gange større risiko for selv at tage sit eget liv, inden sin 27 års fødselsdag«, siger han. »Men der findes ingen social arvelov, og vi ved ikke, hvorfor nogen formår at klare skærene, mens andre ikke gør«, supplerer Niels Ploug. 'Symbolpolitik' Lektor Mark Loft fra Den Sociale Højskole i Esbjerg frygter, at ministerens fine ord blot er 'symbolpolitik'. »Det kan ikke hjælpe noget, at ministeren rækker kommunerne sparekniven med den ene hånd og skriver flotte taler med den anden«, siger han.