Kendelse fra Arbejds- tilsynet forstærker kommuners og amters fravalg af traditionelle vejbump. I stedet er nye paddehattebump, S-kurver, indsnævrin- ger og andre alterna- tiver på vej ind. De redder liv. Men de kan også skade rygge og støddæmpere. Og de irriterer mange trafikanter. Derfor er vejbump ved at blive afløst af S-kurver, indsnævringer, midterheller og elektroniske fart-displays i stadig flere kommuner og amter, især på større veje. For hårdt for ryggene Seneste begmand til bumpene er en kendelse fra Arbejdstilsynet i Ringkøbing Amt, der nu får Thyholm Kommune til at fjerne seks ud af otte bump på en 900 meter vejstrækning. De var korrekt anlagt efter Vejdirektoratets forskrifter, men buschauffører på strækningen passerede dagligt i alt 162 bump - og det er ifølge Arbejdstilsynet en for stor belastning for en chaufførs rygsøjle. Fysioterapeut Holger Bilsted fra Arbejdstilsynets hovedkontor understreger, at der er tale om en konkret vurdering. »Men kendelsen betyder selvfølgelig, at kommunerne skal tænke sig ekstra godt om, før de anlægger bump«, siger Bilsted. KL er enig Kommunernes Landsforening (KL) er enig: »Kendelsen har fået os til i højere grad at anbefale kommunerne at bruge kurveforløb, indsnævringer og andre alternativer til bump, i hvert fald på de større veje«, siger Rasmus Tengvad, fuldmægtig i KL's miljø- og teknikafdeling. Tengvad mener, at det på sin vis er ærgerligt, at bump er på vej ud, fordi de ifølge flere undersøgelser er det mest effektive middel til at få bilisterne til at sænke farten. Tal fra Vejdirektoratet og Nordjyllands Amt viser for eksempel, at vejbump kan halvere antallet af alvorlige trafikulykker og årligt spare samfundet for næsten ti millioner kroner til hospitalsophold, materielskade og andre udgifter i forbindelse med trafikuheld. »Men som vi ser med den nye arbejdstilsynskendelse, kan selv korrekt anlagte bump være generende og i værste fald give rygskader. Fordi der er for mange af dem, eller fordi vind, vejr og tid eller påkørsler fra utallige biler har gjort dem skæve eller flade, så de ikke længere opfylder kravene«, påpeger Rasmus Tengvad. Klager fra chauffører De tekniske krav til vejbump blev indført af daværende trafikminister Bjørn Westh (S) 1. august 1997. Det skete, efter at især buschauffører og Falckreddere i årevis havde klaget over, at bumpene var for høje, stejle, kantede eller dårligt afmærkede, og efter at Vejdirektoratet i en stikprøve havde konstateret, at fire ud af fem gav for kraftig stødbelastning. Fristen til at dæmpe bumpene var et år på større veje med erhvervskørsel og ti år på mindre. Udskiftning Mange kommuner og amter har, når bumpene alligevel skulle renoveres 10-12 år efter etableringen, udskiftet dem med S-kurver eller andre alternativer. Og flere amter, blandt andet Sønderjyllands og Storstrøms, har politisk besluttet, at der ikke skal anlægges flere traditionelle bump. Nye bump på markedet Der er imidlertid kommet en ny type godkendt bump på banen, de såkaldte paddehatte. Det er runde forhøjninger på størrelse med hula hop-ringe, der er placeret, så kun det inderste af tunge køretøjers tvillinghjul løfter sig, mens personbiler får fuld bump-effekt. Derved opnår man - med en udgift, der typisk kun er lidt højere end traditionelle bump - både at skåne chaufførrygge og at sænke farten. Svære at passere Paddehattene er da også så småt begyndt at skyde op rundt om i landet. Men de vokser langtfra ind i himlen. En del bilister kører, især første gang de møder paddehattene, skråt hen over dem ind i den modsatte kørebane, og derfor vil hverken KL eller Amtsrådsforeningen anbefale den nye type bump ubetinget. Vejdirektoratet oplever dog, at stadig flere kommuner alligevel er interesserede i paddehattene, der ifølge producenten LMK Vej foreløbig findes cirka 50 steder rundt om i landet. »Vi kræver nu, at kommunerne laver fuldt optrukne linjer i midten ved paddehattene. Så er man bedre sikret, både trafik- og arbejdsmiljømæssigt«, siger afdelingsleder Søren Andersen fra LMK Vej. Der findes ingen samlede opgørelser over, hvor mange vejbump der i alt er i Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























