Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, arbejder på højtryk med en ansøgning til den danske regering om økonomisk støtte til at opbygge et hjælpeprogram for de titusindvis af irakere, der har været mishandlet i Saddam Husseins torturkældre. »Halvdelen - cirka 100 - af vores nuværende klienter er irakere, så centret har udstrakt erfaring med irakiske torturofre og deres sproglige og kulturelle baggrund«, siger kommunikationskoordinator Tue Magnussen, RCT. 300-400 irakiske flygtninge i behandling Han anslår, at i alt 300-400 irakiske flygtninge er i behandling i Danmark for fysiske og psykiske skader fra tortur. RCT har forhåndsinformeret Udenrigsministeriet om sine planer og regner med at have en konkret ansøgning klar inden fire uger. I brevet til ministeriet skriver RCT's sundhedsfaglige direktør Jo E. Asvall, at »der i dagens Irak lever titusindvis af kvinder, mænd og børn, som bærer på store psykologiske traumer samt fysiske og sociale problemer som følge af den tortur, de har været udsat for«. 'Kan ikke klares med et center eller to' »Vi bliver naturligvis nødt til at trække på irakiske læger og psykiatere, for det drejer sig efter alt at dømme om forfærdende mange mennesker. Det er ikke noget, der kan klares af et center eller to«, siger Tue Magnussen og henviser til, at arbejdet mod tortur i mange år har været en dansk mærkesag. Danmark har bevilget 350 mio. kr. til nødhjælp og genopbygning i Irak, men foreløbig er kun de 37 mio. frigivet til akut nødhjælp.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























