Gymnasiereform svigter naturvidenskaben

På trods af regeringens klare udmelding om, at naturvidenskaben skal styrkes i gymnasiet, får den foreslåede reform den stik modsatte virkning, advarer forsker. Sigtet med regeringens reform af gymnasierne har hele tiden været klart: De naturvidenskabelige fag skal styrkes med flere timer og flere fag, og også hf'ere og sproglige skal nu have de 'hårde' naturvidenskabelige fag. 'Ingen styrkelse af naturvidenskaben overhovedet' Men som planerne for gymnasiet ser ud nu, får reformen den stik modsatte virkning. Det mener forsker Jens Dolin, fra institut på Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet. »Jeg kan ikke se, at den satsning, man taler om, bliver til noget med den foreslåede struktur. Naturvidenskaben bliver ikke styrket overhovedet«, siger Jens Dolin. Forkert struktur Problemet er strukturen i reformen. Regeringen vil afskaffe opdelingen i sproglige og matematiske. I stedet skal alle elever det første halvår have de samme fag, hvorefter de kan vælge en studieretning bestående af tre fag, der støtter hinanden. »I dag har de matematiske elever for eksempel fysik svarende til et B-niveau. I den nye reform kommer alle ind med samme indtag, og så vil de få fysik på et niveau, der måske svarer til C-niveau. Det er ikke mere, end de sproglige har i dag med naturfag. Det betyder, at de sproglige næppe vil få mere naturvidenskab, og de matematiske vil få mindre. Der vil kun være nogle få, som vælger en bestemt studieretning, som får et meget højt niveau«, siger Jens Dolin. Geografi forsvinder Undervisningsminister Ulla Tørnæs valgte at få strukturen i reformen på plads, før hun inden påske meldte fag ud, for at kampen om skoleskemaet ikke skulle overskygge de andre ideer i gymnasiereformen. Det har været en dårlig ide ifølge Jens Dolin. »Man kan ikke diskutere struktur uden indhold. Ministeren burde have taget udgangspunkt i indholdet og spurgt 'hvad har vi egentlig brug for?' og fået det med i strukturen«, siger Jens Dolin. Han er også bekymret over, at geografi forsvinder som obligatorisk fag. »50 procent af geografi er faktisk naturvidenskab. Det er mange af de problemstillinger, som åbner vinduer ind til den hårde naturvidenskab. Mange elever bliver interesseret i naturvidenskaben, når de arbejder med klimatologi, ressourceproblemer eller andre meget nære omverdensting, som geografien dækker. Når det ryger ud, risikerer det at smitte af på hele det naturvidenskabelige fagområde«, siger Jens Dolin, som selv forsker i forbedringer af fysik- og geografiundervisning. Kræver massiv efteruddannelse af lærerne Til gengæld ser han en klar styrke i, at fagene skal behandles tværgående og relatere sig til hinanden, så man kan udnytte synergieffekten. Men skal det lykkes, kræver det massiv efteruddannelse af lærerne for et trecifret millionbeløb - dermed kan reformen ikke blive omkostningsneutral, som regeringen ønsker det. »For at kunne arbejde sammen skal man kende de forskellige fags faglige logikker og forstå, hvordan man kan perspektivere sit eget fag i forhold til andre fag. Det har man jo ikke lært. En akademiker følger typisk med i sit eget fag«. »Der er lavet et kæmpe forsøgsarbejde i gymnasiet med teamsamarbejde og ledelsesforsøg. Der er en masse erfaringer at bygge på, men de skal bredes ud, og det bliver de ikke automatisk. Der skal opbygges lærende organisationer, som vi kender det fra erhvervslivet«, siger Jens Dolin.