Det koster mere end en milliard kroner at gøre motorvejene klar til 130 km/t. Pengene kunne redde langt flere liv på landeveje og i byer, siger Rådet for Større Færdselssikkerhed og flere eksperter. Kære politikere. Brug skattekronerne, hvor de gør mest nytte. Sådan lyder opfordringen fra trafikkyndige som reaktion på, at det vil koste over en milliard kroner i sikkerhedsmæssige forbedringer at lade danskerne køre 130 km/t på motorvejene. »Når regeringen i forvejen er så kynisk at sætte fartgrænsen op, så bør den gå linen helt ud og droppe at bruge så mange penge på at minimere drabsrisikoen på de mest sikre veje - motorvejene. Invester i stedet pengene, hvor de virkelig kan redde menneskeliv«, siger René la Cour Sell, direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed. De sikreste strækninger Ifølge tal fra Vejdirektoratet er motorvejene de sikreste strækninger. Her er risikoen for at køre galt og miste livet fem gange mindre end på landeveje og i byer. Samtidig sker blot hver tiende dødsulykke på motorvejene - hver anden på landevejene. René la Cour Sell peger på tre områder, hvor pengene ville gøre mere gavn. »Lav flere studier af, hvordan vi kan få drabstallet ned, etabler autoværn på landevejene og genindfør de tilskud til trafiksikkerhed, som regeringen har taget fra amter og kommuner, så borgerne kan få flere rundkørsler og cykelstier«, siger han. 13 påkrævede tiltag En svensk beregningsmodel viser, at såfremt regeringen sætter fartgrænsen op til 130 km/t uden samtidig at forbedre sikkerheden, så vil det koste 9 menneskeliv og 64 kvæstede. Vejdirektoratet har lavet en rapport, der gennemgår motorvejsnettet og opregner 13 påkrævede tiltag, før fartgrænsen kan sættes op - deriblandt autoværn, nødspor og asfalterede midterrabatter. Spild af penge Alene de nævnte tiltag koster over en milliard kroner, skrev Politiken forleden. »Jeg kunne ikke være mere enig i, at det er spild af penge at investere de penge i sikkerhed på motorvejene. Blev pengene brugt til trafiksikkerhed ude i kommunerne i stedet, ville de redde mellem fem og ti gange flere menneskeliv«, siger trafikøkonom Uffe Jacobsen. Danmarks Transportforskning (DTF) - som hører under Trafikministeriet - har analyseret konsekvenserne af højere fartgrænser på motorvejene. Ombyg farlige kryds Konklusionen er, at forslaget rent samfundsøkonomisk ikke kan betale sig og vil føre til flere døde samt mere støj og luftforurening. I sit lovforslag forkaster regeringen analysen som »behæftet med betydelig usikkerhed«, fordi undersøgelsen bygger på udenlandske erfaringer med at hæve fartgrænsen. »Det skurrer i mine ører, at prisen for at sætte fartgrænsen op på de i forvejen mest sikre veje er en milliard kroner. De penge kommer jo ikke igen i form af sparede liv, men forhindrer blot, at antallet stiger. Regeringen skulle hellere ombygge de farlige kryds og strækninger, etablere flere rundkørsler og øge politikontrollen«, siger seniorforsker Hans Lund, DTF. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K), men ministeren har tidligere udtalt, at regeringen ikke vil sætte sikkerheden på motorvejene over styr og derfor vil bruge de penge, det koster at gøre vejnettet klar til 130 km/t.