Fortsat strid om giftgrunde

Christian Olrik, der driver et lille værksted på en landejendom med grusgrav på Sjællands Odde, har fået et brev fra Vestsjællands Amt. Et brev, Christian Olrik gerne havde været foruden. Meddelelsen er, at han ligesom 3.125 andre grundejere i amtet måske ejer en giftgrund. Som det eneste amt i Danmark har Vestsjællands Amt samtidig lagt data om de mistænkte grunde ud på internettet. Føler sig hængt ud på nettet »Det er dybt beklageligt at lægge en sag, der ikke er behandlet færdig, ud på nettet. I dansk ret er man uskyldig, indtil andet er bevist. Her vender amtet tingene om«, siger Christian Olrik, der har skrevet tilbage til amtet for at blive slettet af listen. Han og andre kritikere påpeger, at mistankelisten kan forringe mulighederne for at låne penge i hus/grund og gøre det sværere at sælge. Afvejningen af fordele og ulemper ved at offentliggøre de 3.126 mistænkte grunde har været centralt blandt politikerne i Vestsjællands Amt, der har diskuteret sagen gennem tre år. Et flertal i amtsrådet endte med at vægte det tungest, at oplysningerne i forvejen er tilgængelige for ejendomsmæglere, advokater og andre, der søger aktindsigt. Dertil kommer også hensyn til købere af jordlodder, der måske, måske ikke er forurende. Uholdbar gabestok Miljøordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti kræver, at miljøminister Hans Christian Schmidt (V) straks stopper den praksis. »Det er uholdbart at sætte borgerne i gabestokken. Hvis amtet har en mistanke, så må amtet undersøge sagen«, siger Jørn Dohrmann. Hans Christian Schmidt har bedt Miljøstyrelsen om en redegørelse, men kan næppe gøre så meget, for juridisk sorterer mistankelisten snarere under persondataloven - og dermed Datatilsynet - end under jordforureningsloven og Miljøstyrelsen. 1000 henvendelser Christian Olrik er ikke den eneste lokale, der har reageret på brevet fra Vestsjællands Amt. Afdelingsleder Jan Huus Vestergaard skønner, at der inden for de seneste uger er kommet knap 1.000 henvendelser. Nogle er vrede, andre er glade for - trods alt - at få besked. Hvis borgerne kan sandsynliggøre, at der er tale om en misforståelse, bliver de pillet af listen. Det kan kræve en foranalyse (startpris: 7.000 kr.) fra et rådgiverfirma. Hvis den viser, at der kan være tale om en forurening, bliver grunden registreret under jordforureningsloven, og ejeren har ret til at få den grundigt undersøgt på amtets regning inden for to år. Jan Huus Vestergaard oplyser, at der »stort set ikke er venteliste«. Hvis borgeren ønsker fuld fart på sagen, så kan han eller hun selv betale for en undersøgelse (startpris: 25.000 kr.). 729 forurenede grunde i Vestsjælland Viser det sig, at en boliggrund rummer olie/tjære-stoffer eller organiske opløsningsmidler, skal amtet rense op. Det kan tage lang tid, for amterne bliver nødt til at prioritere. Alene Vestsjællands Amt har 729 forurenede grunde - eller næsten ti gange så mange, som det offentlige renser om året på landsplan. Amterne går først efter børnehaver og beskyttelse af grundvand. Grundejere kan selv fremskynde en oprensning ved at søge støtte fra statens værditabsordning, men borgeren skal minimum selv betale 15.000 kr. Værditabsordningen rummer cirka 20 mio. kr., mens ventelisten indeholder ansøgninger for fem gange så mange penge.