Lettelse spås meget lille effekt

Lapperier. Luftigt. Ligegyldigt. For den økonomiske fagekspertise hører gårsdagens skatteforlig til i lilleputafdelingen. Selv om skatten lettes med cirka 10 milliarder kroner - op til 850 kroner om måneden for en familie med mellemindkomster - skal økonomerne have den store lup frem for at se de bredere samfundsøkonomiske virkninger. »Vi kigger på skattelettelser, der er i petitesseafdelingen, og effekterne på de offentlige finanser og virkningen på arbejdsudbuddet ligger inden for den måleusikkerhed, man må regne med«, siger økonomiprofessor Niels Blomgren-Hansen fra Handelshøjskolen i København. Regeringen hævder ellers selv, at skattelettelserne, der fordeles ligeligt mellem et nyt beskæftigelsesfradrag og en forhøjelse af grænsen for, hvornår mellemkatten sætter ind, vil øge tilskyndelsen til at arbejde, så der skabes op mod 13.000 ekstra fuldtidsstillinger. Usikker virkning Lektor Bo Sandemann Rasmusen fra Århus Universitet, der forsker i skat og offentlige finanser, påpeger, at der ikke er solid viden om, hvordan skatteændringer påvirker arbejdsudbuddet. »Det er et noget usikkert område. Om der kommer 5.000, 10.000 eller 13.000 flere i arbejdsstyrken, kan man ikke sige, men under alle omstændigheder hører virkningen til i småtingsafdelingen«, siger Sandemann Rasmussen. Han betegner skatteforliget som lapperier på et skattesystem, som i virkeligheden har brug for en noget større omlægning - blandt andet for at ruste Danmark til en forstærket international konkurrence om virksomheder og arbejdskraft. Særlig problematisk er det ifølge Bo Sandemann Rasmussen, at regeringen lægger op til at forlænge skattestoppet til 2010 ifølge udmeldinger fra finansminister Thor Pedersen (V) i forgårs. »Det er fjollet, at vi ikke kan tilpasse skattesystemet til de nye udfordringer, og jo længere skattestoppet løber, jo mere bliver vores skattesystem skævvredet«, siger Bo Sandemann Rasmussen. Afledningsmanøvre Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet peger på, at mekanismen i skattestoppet - at alle procenter og alle krone- og ørebeløb i skatte- og afgiftssystemet holdes fast - i realiteten går stik mod intentionerne om at sænke personskatterne. »Skattestoppet udhuler de fleste punktafgifter og ejendomsværdiskatten. Det betyder, at skatten på arbejdsindkomst langsomt, men sikkert bliver højere, end den kunne have været, hvis man ikke havde skattestoppet«, siger Peter Birch Sørensen, som også beklager, at der ikke længere ser ud til at være nogen vision for, hvordan det danske skattesystem skal udvikle sig. Niels Blomgren-Hansen ser skattestoppet som en politisk afledningsmanøvre. »Det kan godt være, at det ud fra en politisk betragtning er skidesmart med et skattestop, fordi man helt vil undgå en skattedebat, men det giver en tåbelig og utilsigtet ændring af den reale skattestruktur i Danmark«, siger han.