En knælende demonstration mod krigen i Irak og for fred. Sådan forestiller den radikale Tanwir Ahmad, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, sig Rådhuspladsen 4. april, hvor han sammen med de muslimske organisationer i København kalder til fælles fredagsbøn. »Som muslimer har vi et særligt ansvar over for vores brødre og søstre i Irak, og når alle andre midler til at stoppe det aktuelle krigsvanvid er udtømte, er den sidste mulighed en bøn til Gud om at skåne befolkningen i Irak«, siger initiativtageren, som torsdag samler repræsentanter fra de forskellige muslimske organisationer til et møde om den praktiske tilrettelæggelse. »Indholdsmæssigt er der opbakning til fællesbønnen under åben himmel, men det er vigtigt, at vi får budskabet ud, så alle moskeer og kulturcentre aflyser den sædvanlige fredagsbøn den 4. og i stedet henlægger den til Rådhuspladsen«, siger Tanwir Ahmad. Han forestiller sig ikke, at der bliver problemer med at få hverken kommunens eller politiets tilladelse til at bruge Rådhuspladsen. »Vi har jo forsamlings- og ytringsfrihed som alle andre i dette land, og jeg kan ikke se, at vores fællesbøn kan give anledning til problemer. Hvis folkekirkepræsterne i København tog initiativ til en fælles gudstjeneste på Rådhuspladsen, ville ingen løfte et øjenbryn«, siger han. Politiet siger o.k. Endnu har initiativtagerne ikke formelt søgt kommunen, men umiddelbart falder arrangementet inden for rammerne af, hvad Rådhuspladsen kan lånes ud til. Og Københavns Politi har umiddelbart heller ingen indvendinger. »Vi betragter en fællesbøn på linje med en ganske almindelig demonstration og foretager naturligvis en konkret vurdering af arrangementet og indstiller den politimæssige indsats efter det. Men vi kan ikke se, at det her skulle give anledning til flere gnidninger end andre fredsdemonstrationer. Naturligvis er der et religiøst islæt i en fællesbøn, men det er jo ikke meget anderledes, end da Moses Hansen gik på Nørrebro«, siger politikommissær Flemming Steen Munch fra Københavns Politi. Kvinder ikke på plads Selve bønnen indledes efter planen klokken 14.30 og forud går en fredagsprædiken, som skal holdes af en muslimsk præst - en imam. »Vores fællesbøn skal være for alle muslimer på tværs af både religiøs fortolkning og nationalt tilhørsforhold, og derfor skal vi finde en imam, der kan bakkes op af alle, ligesom vi også er indstillet på, at kvinder og børn skal kunne bede med«, siger Tanwir Ahmad, som blandt andet i samarbejde med de muslimske organisationer skal finde en praktisk løsning på, hvor kvinderne og børnene skal være på Rådhuspladsen. Ikke alle muslimske retninger finder det nemlig rigtigt at lade kvinder knæle side om side med mænd.