Pengekassen er tom i flere amter

Under 10 dage kan amterne holde sig kørende på de penge, de har i kasserne. I nogle amter er beholdningen så faretruende lav, at der kun er økonomisk modstandskraft til ganske få dage. Det viser en oversigt over amternes likviditet, som Amtsrådsforeningen i dag præsenterer for regeringen, når parterne mødes om den skrantende økonomi. Når de advarende flag hejses nu, skyldes det - ud over at foreningen holdes årsmøde sidst på ugen - at amternes kassebeholdninger svinder ind. Generelt skal der ligge beløb svarende til tre procent af bruttodriftsudgifterne på kassens bund som en reserve, og det kan amterne i gennemsnit ikke leve op til. Store forskelle Tre procent-reglen svarer til, at et amt kan holde sig kørende i 10 dage alene på kassebeholdningen. Bag det amtslige gennemsnit på 2,9 procent gemmer sig store forskelle, og 4 ud af de 14 amter ligger helt nede under én procent i likviditet. »Der er flere forklaringer, men ikke mindst de stigende medicinudgifter er en af årsagerne til, at vi kan få øje på kassens bund«, siger amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), formand for Amtsrådsforeningen. Økonomien bliver ét af de store emner, når Amtsrådsforeningen torsdag og fredag trommer hovedparten af landets amtsrådspolitikere sammen til generalforsamling i Aalborg, hvor også amternes fortsatte eksistens bliver et centralt emne set i lyset af, at regeringens strukturkommission i øjeblikket sidder og pusler med den fremtidige indretning af den offentlige sektor. »Selv om vi i begyndelsen af 2003 har set de første spæde tegn på, at medicinudgifterne begynder at jævne sig, hjælper det os ikke med de ekstra penge, der er brugt sidste år«, siger Kristian Ebbensgaard, som vurderer, at der er brugt 200-250 millioner kroner mere end forventet på den konto. Ingen sikkerhed for flere penge Også på sygehusene strammer økonomien til, og amterne frygter, at danskerne igen skal opleve stigende ventetider på behandling. Resultatet er flere patienter i kø til behandling og større vanskeligheder ved at holde garantien om maksimalt to måneders ventetid på operation. Den ekstraordinære indsprøjtning til amterne på 1,5 milliarder kroner sidste år for at sætte behandlingskapacitet og tempo i vejret er ved at slippe op, og Amtsrådsforeningen har ikke sikkerhed for at få fyldt posen op igen. »Hvis ikke ventelisterne igen skal stige, må vi have sikkerhed for flere penge i 2003. Hverken patienter, personale eller politikere er tjent med stop and go-politikken, hvor vi skruer op og ned for indsatsen hele tiden«, siger Kristian Ebbensgaard. En halv milliard mangler amterne minimum, hvis operationsstuerne skal holde åbent lige så meget og længe som i 2002, vurderer Amtsrådsforeningen - og i det regnestykke er de penge, der er afsat på finansloven og blevet til overs fra den gamle Løkkepose, allerede regnet ind. Lønstigningerne højere end ventet Sygehusene er ikke det eneste ømme økonomiske område for amterne, for også lønudgifterne giver anledning til uro. Lønstigningerne fra 1. april i år bliver ca. 300 millioner kroner højere end amterne har budgetteret med. Det har ikke været muligt på forhånd at få regeringens reaktion på amternes krav fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), men ifølge Politikens oplysninger er der overvejelser i regeringen om at tilgodese amterne. Ikke i form af bloktilskud i løse mængder, men som øremærkede penge til sygehusbehandling. Med andre ord en genopfyldning - i hvert fald til en vis grad - af Løkkeposen.