I 2015 vil flere mennesker end nogensinde få konstateret kræft, fordi de tilbage i 1970'erne arbejdede med asbest. Typisk skibsværftsarbejdere og isolationsarbejdere, men også murere og tømrere, som var med til at rive asbestholdigt materiale ned, da der i 1980'erne rejste sig et folkekrav om at få det fjernet fra skoler og institutioner. Endnu længere ude i fremtiden kan turen komme til ansatte i landbruget eller vindmølleindustrien, selv om de i dag ligger i bunden af kræftstatistikkerne. »Asbest har været forbudt i 20 år, men vi har ikke set toppen af isbjerget endnu. Tallet stiger fortsat. Der ligger ting og ulmer i de folk, som har arbejdet med asbest. Det samme gør sig sandsynligvis gældende inden for andre områder - vi ved det bare ikke endnu. Det uhyggelige ved kræft er, at reaktionen kommer så længe efter, at man har været udsat for påvirkning«, siger kræftforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse. Han offentliggør i dag en undersøgelse af sammenhængen mellem arbejde og kræft, som er uden fortilfælde på verdensplan. Kortlægningen har taget ti år og omfatter næsten 400.000 danskere inden for 50 forskellige brancher. »Vi har i Danmark gennem lang tid pralet af, at vi har fået et bedre arbejdsmiljø, men det har vi ingen grund til ifølge disse undersøgelser. Arbejdsmiljøet er blevet forbedret de seneste år, men virkningen af det vil vi først kunne se om ti-femten år. Det er svært at se konkrete forbedringer her og nu«, siger Johnni Hansen. Arbejdsmiljøfokus flyttet fra støj og møg I Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) kræftgruppe fortæller seniorforsker Håkan Wallin, hvordan fokus er skiftet fra at holde kritisk øje med støj og møg på arbejdspladsen til at se på psykisk arbejdsmiljø og bevægeapparatslidelser som f.eks. museskader. »Det er muligvis en rigtig prioritering, for vi har i dag eksporteret meget af den tunge industri til tredjeverdenslande. Men der er nye industrier på vej, som arbejder med midler, vi ikke kender meget til. F.eks. stoffet styrén inden for vindmølleindustrien, som jo er stor i Danmark«, siger Wallin og fortsætter: »Vores overvågning af det kemiske arbejdsmiljø er dalende. Og Danmark har i forvejen et ringere beredskab til at komme ud på virksomheder og lave målinger end f.eks. Finland, Norge, England og Sverige«. Også for landbruget ringer alarmklokkerne, selv om undersøgelsen i dag viser, at landmænd har lavere risici for kræft end gennemsnittet. »Men måske er forklaringen den, at vi først om flere år ser resultatet af landbrugets øgede brug af giftstoffer. Undersøgelsen afspejler jo ikke den nuværende påvirkningsrisiko, men effekten af det arbejdsmiljø, som faggrupperne arbejdede i for tyve år siden«, forklarer Johnni Hansen. Svært at få kræft anerkendt I dag anerkendes to kræftformer systematisk som lidelser affødt af arbejdet: asbestkræft og næsekræft. Sidstnævnte kommer af træstøv, som snedkere, tømrere, murere og ansatte i træ- og møbelindustrien er særligt udsat for. Men for mange andre kræftformer er det svært at dokumentere over for myndighederne, at sygdommen skyldes arbejdet. Især hvis påvirkningen ligger langt tilbage i tid. Andre forhold som rygning og usund levevis kan have medvirket til kræften, eller sammenhængen mellem kræftformen og arbejdsforhold kan være uudforsket. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der modtager og vurderer anmeldelser for arbejdsbetingede sygdomme. Hvert år opdaterer styrelsen sin liste over dokumenterede sammenhænge mellem fag og sygdomme. Sidste år anmeldte 122 danskere en kræftlidelse til Arbejdsskadestyrelsen. »Samlet er tallet faldende, og det er positivt, hvis det er udtryk for, at de negative påvirkninger er ved at være væk. Men man kan også være bekymret for, at nogle kræftformer 'underanmeldes' - det er vi derfor netop nu i gang med at undersøge sammen med Kræftens Bekæmpelse«, siger faglig chef i Arbejdsskadestyrelsen Karin Holst Jensen.