Hvis du og din kæreste ventede et barn, og I fik tilbudt en undersøgelse af, om barnet eventuelt var handikappet, ville I så sige ja? Eller ville I takke nej, vel vidende, at I muligvis kunne have forhindret senere at få et handikappet barn? Det er nogle af de spørgsmål, der blev rejst i går i en rapport fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen. Arbejdsgruppen anbefaler nemlig, at alle gravide i fremtiden skal tilbydes en såkaldt risikovurdering af deres barn - hvis de ønsker det. Et valg, som kvinden skal træffe i dialog med sin praktiserende læge. Argumentet er, at kvindens selvbestemmelse skal respekteres. Men stiller det ikke nogle meget høje krav til kvinden, spurgte Politiken ved fremlæggelsen af rapporten. Til det svarede et af arbejdsgruppens medlemmer, professor, dr.med. Jørgen Falck Larsen: »Vi skal ikke undervurdere kvinderne. Størstedelen er temmelig godt forberedte. De både læser og surfer på internettet, og vi skal ikke bare fortælle dem, hvad de skal gøre«, sagde Jørgen Falck Larsen. Hvis arbejdsgruppens anbefalinger føres ud i livet, vil det stille større krav til de praktiserende læger. De skal vurdere, om kvinden overhovedet ønsker information og derefter eventuelt indgå i en dialog om fosterdiagnostikkens muligheder. Umiddelbart ikke nogen nem opgave. Formanden for arbejdsgruppen, Peter Saugmann-Jensen, udtrykte det således: »Jeg tror godt, det kan lade sig gøre. Lægen bliver en nøgleperson, der skal fungere som en kompetent dialogpartner. Det er ikke et kompetenceniveau, som lægerne er på nu, men en ydelse, der skal udvikles«. Arbejdsgruppen foreslår derfor også, at der skal udarbejdes en drejebog til de praktiserende læger. Og endnu en arbejdsgruppe skal se på, hvordan forslagene kan udmøntes i praksis, med deltagelse af blandt andet Den Almindelige Danske Jordemoderforening og Dansk selskab for almen medicin. Det ser direktøren for sidstnævnte, Poul Brix, frem til. Han kan godt ærgre sig over ikke at have siddet med i den første arbejdsgruppe. »Det kunne vi bestemt godt have ønsket os. Men nu kan vi i stedet være med til at anbefale, hvordan forslaget skal udmøntes i praksis. Jeg synes, at ideen om det informerede valg er fornuftigt. Men der er ingen tvivl om, at det bliver en meget vanskelig opgave for de praktiserende læger«, siger han. John Brodersen, forsker ved Panuminstituttet i blandt andet screening og risikovurderinger, er betænkelig ved, at kvinderne skal vælge ud fra en samtale med deres praktiserende læge. »Jeg tror ikke, kvinder kan træffe et informeret valg omkring noget så kompliceret som risikovurderinger, og jeg tvivler faktisk på, at de får et reelt valg. Man ved fra undersøgelser af kvinder og mammografiscreeninger, at kvinderne ikke opfatter tilbuddet om en undersøgelse som et valg, men som noget de bør tage imod«, siger John Brodersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























