Få danskere overlever hjertestop

Omkring 3.500 danskere rammes hvert år af et hjertestop uden for sygehuset. Kun fem procent overlever, viser de første tal fra det nye landsdækkende hjertestopregister. Dermed er der færre, der overlever et hjertestop i Danmark end i Norge, hvor syv-otte procent kommer sig, selv om hjælpen her er længere undervejs på grund af de større afstande. Danskerne er dårligere til at hjælpe Forklaringen på den højere dødelighed i Danmark er ifølge formanden for Det Europæiske Råd for Genoplivning, norske Petter Andreas Steen, at danskerne er langt ringere til at hjælpe deres medborgere end nordmændene. »Vi har en meget lang tradition for genoplivning i Norge. Børnene skal lære det i skolen. Jeg lærte selv genoplivning, da jeg gik i skole i begyndelsen af 1960'erne«, siger han. Sammenlignet med andre europæiske lande er Danmark helt i bund, når det gælder om at yde genoplivning, inden ambulancen når frem. Kun 23 procent af de danskere, der får et hjertestop uden for sygehuset, bliver forsøgt genoplivet, inden ambulancen ankommer, viser tallene fra Dansk Hjertestopregister. Stor berøringsangst Tilsvarende tal fra andre europæiske lande ligger mellem 27 og 67 procent. I Norge bliver omkring hver anden patient forsøgt genoplivet af medborgere. »Tallene vidner om en enorm berøringsangst ude i den danske befolkning. Vi bliver nødt til at gøre folk opmærksomme på, at de har et medansvar, hvis de ser folk falde om på gaden«, siger korpslæge hos Falck, Sven Trautner. Også professor Christian Torp-Pedersen, der leder det nye hjertestopregister, er foruroliget over, at så få bliver forsøgt genoplivet. »Det tal er så lavt, at man bør gøre noget ved det«, siger han. Uden hjælp fra befolkningen mindskes ambulancereddernes mulighed for at stille noget op, når de når ud til patienten. For hvert minut der går, bliver sandsynligheden for at overleve mellem 7-10 procent mindre. Som et forsøg opstiller Tryg og Ørestadsselskabet omkring årsskiftet såkaldte hjertestartere på alle metrostationer i København. Apparatet, der ved hjælp af elektriske stød kan sætte et standset hjerte i gang igen, kan bruges uden, at man har en egentlig lægelig uddannelse og skulle dermed kunne benyttes af almindelige borgere. »Hjertestartere opstillet på offentlige steder kan være med til at øge overlevelsesprocenten markant, fordi hjælpen kan ydes med det samme, siger overlæge Freddy Lippert, formand for Dansk Råd for Genoplivning. Tiden er ikke moden Men hverken Falck eller Københavns Brandvæsen tror på, at tiden er moden til, at almindelige mennesker skal til at yde genoplivning med hjertestarterne. »Den berøringsangst vi ser, når det gælder almindelig genoplivning, vil sikkert også gælde hjertestarterne«, siger korpslæge i Københavns og Frederiksbergs Brandvæsener, Kim Gaarde.