Mere politi til færre sager

Lyt til artiklen

Den danske politistyrke er vokset, i takt med at kriminaliteten er faldet, og styrken er i dag med 10.600 mand større end på noget andet tidspunkt i danmarkshistorien. Det betyder, at antallet af sager, som den enkelte politibetjent behandler om året, er faldet fra 62 til 53 over de seneste 10 år. Finske betjente behandler 70 pct. flere sager Og en sammenligning med de andre nordiske lande viser, at politibetjentene i Finland behandler 70 procent flere sager end de danske kolleger, mens de svenske betjente tager sig af 40 procent flere sager. Det fremgår af en gennemgang af pengeforbruget og arbejdsmængden i dansk politi, som Finansministeriet har foretaget og offentliggjort i den seneste budgetredegørelse. 'Intet fald i større sager' Næstformand i Dansk Politiforbund, Peter Ibsen, siger, at faldet i kriminaliteten især er sket i de små sager, som ikke er så mandskabskrævende. »I de større sager er der ikke sket noget fald. Så det kan godt være, at den enkelte betjent behandler færre sager, men de enkelte sager er blevet vanskeligere. Samfundet bliver mere kompliceret og med grænseoverskridende kriminalitet. Der er flere økonomiske sager, drabssager, narkosager og flere sager med mange ikke-herboende udlændinge, som er svære at komme til bunds i«, siger Peter Ibsen. Overforbrug Dansk politi koster omkring seks milliarder kroner om året, og af redegørelsen fremgår det, at politiet i de sidste tre år har haft et overforbrug på 140 millioner kroner i forhold til den ramme, som et stort flertal i Folketinget lagde med politiforliget for fire år siden. Merforbruget har blandt andet tvunget politiet til at spare på kontoen til indkøb af nyt edb-udstyr. Det betyder, at politiet nu i endnu en årrække må fortsætte med at arbejde med et edb-system, der er nedslidt og helt utidssvarende. 'Et teknologisk frilandsmuseum' »Dansk politi er et teknologisk frilandsmuseum, og det giver fuldstændig groteske udslag. Nu får vi ikke udskiftet vores maskiner og vores elektroniske sagsbehandlingssystem, der er nedslidt og fuld af fejl og så langsommeligt, at betjentene får grå hår i hovedet af det«, siger Peter Ibsen. En stor del af politiets overforbrug skyldes, at politiledelsen har brugt flere betjente end aftalt til nærpoliti, patruljering og bandekriminalitet. Bevidst overopfyldt mål Og det er rigspolitichef Torsten Hesselbjerg stolt af. »Det er helt bevidst, at vi har overopfyldt målet«, siger Torsten Hesselbjerg, der forsikrer, at overforbruget vil være væk, når året er gået. Tvungen afspadsering pga. antiterror og EU-topmøder På politistationerne landet over er politibetjentene nu sendt på tvungen afspadsering. Rigspolitichefen har tidligere forklaret, at den voldsomme afspadsering sker efter den øgede terrorbekæmpelse og den store politiindsats under det danske EU-formandskab. Ekstra opgaver 'fuldt ud godtgjort' Men Finansministeriet påpeger, at politiet har fået en merbevilling på 700 millioner kroner til dækning af EU-formandskab, terrorbekæmpelse og øget hastighedskontrol. Det ekstra arbejde er dermed »fuldt ud godtgjort«, skriver ministeriet. Rigspolitichefen fastholder dog, at EU-formandskabet har givet politistyrken et merarbejde, der skal afspadseres.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her