Flere lider af piskesmæld

Piskesmæld - lægeligt betegnet whiplash - er en gådefuld lidelse. Den burde være i tilbagegang, for der er i de senere år blevet færre trafikulykker med personskade. Alligevel ses der flere og flere whiplashskader og flere og flere kroniske symptomer efter whiplash. Det er ikke alene mærkeligt, det er også rasende dyrt for de danske forsikringsselskaber. 700-800 mio. kr. i forsikring »Vi regner med, at der nu årligt som følge af whiplashskader udbetales mellem 700 og 800 millioner kroner, hvoraf en stor del er inden for autoforsikringsområdet. Omkring halvdelen af personskaderne ved bilulykker drejer sig om whiplash. Sådan var det absolut ikke før i tiden«, siger underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, Bjørn Iversen. Han siger, at udviklingen har været særdeles markant, og at man i branchen ikke har kunnet gøre ret meget andet end at tage det ad notam. »Vi må acceptere de kriterier, som Sundhedsstyrelsen opererer med, og så i øvrigt betale ved kasse 1«, siger Bjørn Iversen. Forstuvet nakke Læge Peter Torsten Sørensen, Sundhedsstyrelsens 5. kontor, siger, at styrelsens holdning til whiplash i det væsentlige baserer sig på Quebec-rapporten fra 1995. Her fastsatte man internationalt de kriterier, som også danske speciallæger i dag bruger til bestemmelse af whiplash. »Men der findes faktisk ikke nogen specifik sygdomskode for whiplash, som derfor lander i en brokkasse med 'forstuvet nakke'«, siger Peter Torsten Sørensen. I Sundhedsstyrelsen opfattes whiplash imidlertid også som en gådefuld lidelse. Mønstret er nemlig stik modsat alle andre lidelser. Små uheld - store mén »Normalt er der en klar kurve mellem alvorsgraden af et uheld og de følger, det får for patienten. Den kurve er fuldstændig irrelevant, når vi snakker om whiplash. Vi ser eksempler på meget voldsomme ulykker, der overhovedet ikke giver langtidsmén af nogen art. Samtidig ser vi meget små uheld, der giver folk meget store problemer«, siger Peter Torsten Sørensen. Mange forskere mener, at der er en sammenhæng mellem de senere års voldsomme offentlige fokus på whiplash og de mange skadesanmeldelser. I Norge er andelen af whiplashrelaterede symptomer ved biluheld med personskader på 10 år steget fra 5 pct. til 70 pct. I Sverige steg andelen af nakkeskader efter trafikuheld fra 20 til næsten 50 pct. fra midten af 1970'erne. Og en engelsk undersøgelse viser, at andelen af følgevirkninger efter whiplash steg fra 8 pct. i 1982 til 46 pct. i 1990. 'Forsikringsadfærd' Smerteforskeren, læge, ph.d. Helge Kasch, Aarhus Universitetshospital, siger, at whiplashfænomenet tilsyneladende har skabt en form for forsikringsadfærd. »En meget stor canadisk undersøgelse, hvor patienterne er fulgt i en årrække, viser, at whiplashramte fik det betydeligt bedre, hvis de tidligt i forløbet fik sikkerhed for at få penge fra forsikringen«, siger Helge Kasch.