Frygt for a-kraft større end for trafikdød

Befolkningen i EU's 15 medlemslande frygter tilsyneladende mere for uheld på atomkraftværker end for at lide døden på landevejene. Det fremgår af en undersøgelse gennemført af Eurobarometer, der har interviewet 16.000 EU- borgere om energi, sikkerhed, klima og andre beslægtede emner. Undersøgelsen viser, at borgerne langt hellere vil have, at EU gør atomkraftværkerne mere sikre - eventuelt ved at lukke dem - end at satse på sikre fødevarer, arbejdspladser og veje. EU-kommissionens forskningsdirektorat, der har udgivet en rapport om den store borgerundersøgelse, kalder det »et paradoks«, fordi atomkraft indtil videre har kostet færre livet og forårsaget færre skader på mennesker og materiel end trafikdøden på vejene. Alvorligere end Tjernobyl Hvert år dør 40.000-45.000 EU-borgere som følge af trafikuheld. På 25 år drejer det sig cirka om en million mennesker. Selv ulykken på Tjernobylværket i 1986 kan, hvor uhyggelig den end var, ikke matche den slags tal. »Atomkraftulykker er den værste trussel, vi kan forestille os. Færdselsulykker rammer altid andre end os selv«, siger direktør René la Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Han mener, at færdselssikkerhed her i landet langsomt er ved at få den placering i bevidstheden, faren berettiger til. I 2002 døde 459 danskere i trafikken. 8.741 blev kvæstet. »Der dør ni danskere i trafikken hver uge. Ni!«, siger René la Cour Sell. Miljøorganisationen Greenpeace ofrer megen energi på at være imod atomkraft, men har ikke umiddelbart planer om at skifte fokus til trafiksikkerhed. To problemer »Det ene er ikke vigtigere end det andet - der er tale om to problemer, der er vanskelige at sammenligne«, siger energi- og klimamedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace. Han peger på, at farer forbundet ved trafik er »her og nu«, mens det for atomkraft mere handler om, at der sandsynligvis ikke sker noget, men at hvis der sker en ulykke - for eksempel på Barsebäck - så kan konsekvenserne være enorme. Tarjei Haaland siger, at både befolkning og politikere åbenbart accepterer trafikdøden, måske fordi »vi selv bestemmer, om vi vil sætte os ind i bilen«. Atomkraften er typisk besluttet af andre, og der findes, påpeger Tarjei Haaland, andre måder at producere strøm. Tallene fra Eurobarometer fortæller i øvrigt, at 88 procent af EU-borgerne betragter global opvarmning og menneskeskabte klimaforandringer som et alvorligt problem, der straks bør gøres noget ved. De fleste mener, at afbrænding af kul, olie og naturgas bidrager betragteligt til en forøget drivhuseffekt, hvilket er korrekt. Næsten halvdelen af de adspurgte er parat til at give atomkraft samme skudsmål - selv om atomkraftværker ikke sender drivhusgasser ud i luften. Undervurdering Undersøgelsen viser også, at europæerne - med hollændere og danskere som en mild undtagelse - kun har en vag fornemmelse af, hvordan energiforbruget fordeler sig mellem forskellige sektorer. Ikke mindst undervurderer EU-borgerne, hvor meget benzin og diesel, der går til trafik og transport. Over halvdelen af borgerne efterlyser mere viden om, hvordan de selv kan spare energi derhjemme, og tre ud af fire mener, at Den Europæiske Union skal gøre langt mere for at promovere vedvarende energi.