Den danske regering hælder klart mod et ja til USA's anmodning om at udbygge Thule-radaren, så den kan indgå i et kommende missilforsvar af USA, fremgår det af en redegørelse, som regeringen offentliggjorde i dag. I sin redegørelse skriver regeringen, at Danmark kan have en politisk egeninteresse i at sige ja til den amerikanske anmodning, og det kan ikke udelukkes, at vi på længere sigt også vil have et militært begrundet ønske om at være dækket af et missilforsvar. Defensivt våben Med et ja til USA's anmodning kan Danmark bidrage til USA's sikkerhed. Samtidig vil Danmark og de europæiske NATO-partnere få et bedre grundlag for at diskutere, om der på et tidspunkt også bør opstilles et missilskjold til at dække Europa, skriver Ritzaus Bureau. Danmark ventes at tage endelig stilling til den amerikanske anmodning sidst i april eller først i maj. Grønlandsk vrede over missilskjoldredegørelse Regeringens redegørelse med en positiv vurdering er "fuld af postulater og uden dokumentation"«, siger det grønlandske folketingsmedlem, Lars Emil Johansen. Lars Emil Johansen mener fortsat - i modsætning til regeringen - at der er "stor" fare for, at Thule-basen bliver et bombemål, hvis radaranlægget kommer til at indgå i et amerikansk raketskjold. Lars Emil Johansen fastholder også det grønlandske krav om, at Danmarks og USAs gamle forsvarsaftale om Thulebasen fra 1953 genforhandles, før det kan blive til noget med USAs planer. »Grønland bør have et "afgørende" ord at sige om sagen«, siger Lars Emil Johansen. »Ellers fører Danmark fortsat kolonipolitik«, siger han. Storbritannien har sagt ja Storbritannien har sagt ja til USA's anmodning om at bruge en base i det nordøstlige England som et led i de amerikanske planer om at bygge et missilskjold. USA bad i december Storbritannien om at godkende opgraderingen af radarsystemer på Fylingdales-basen. Opgraderingen er en forudsætning for, at missilskjold-programmet kan tage skridtet videre. Den britiske regering meddelte allerede i januar, at den var stemt for at godkende skridtet, men at man ønskede at give de berørte parter mulighed for at give deres mening i spørgsmålet. Parlamentet er dog ikke blevet spurgt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























