Den 29-årige dansker, som USA tog til fange i Afghanistan i 2001, og som nu sidder interneret på Guantánamo-basen i Cuba, var stærkt optaget af forholdet mellem kristne og muslimer. Det viser et videointerview, som han gav til to studerende i starten af april 2000 - kun få måneder før, at han tog til Algeriet for at besøge sin far og derefter forsvandt. I over en time fortæller han om sit liv, sin tro og sit syn på Danmark. Og om hvorfor det er vigtigt at hjælpe andre i verden. »For en muslim er alting fra Allah. Alt, hvad vi har. For eksempel får jeg løn på grund af mit arbejde. Det sker med Allahs vilje. Hvis Gud ikke vil have, at jeg får de penge, så får jeg dem ikke. Jeg skal takke ham for, at jeg har fået de penge. Og en del af takken er at bruge dem rigtigt - på mig selv og de nærmeste. Og så også give dem til de fattige«. »Gud har givet pengene til de rige, så de kan fordele dem blandt de fattige, så der bliver solidaritet mellem folk i samfundet. Der er flygtninge fra Kosovo. Dem kan man hjælpe. Men personligt går alle mine penge til Tjetjenien for at hjælpe dem i Tjetjenien. Både civile og krigerne - dem, som folk kalder terrorister«, fortæller han på videobåndet. God til dansk Interviewet blev lavet af Nikolaj Kilsmark og Nynne Haugaard, der dengang begge gik på Det jyske Kunstakademi. Hensigten var at lave et andet billede af Gellerup-parken i Århus, hvor der bor mange udlændinge. Her boede den danske Cuba-fange på det tidspunkt. »Han blev udvalgt, fordi han var velorienteret og god til dansk«, siger de to i dag. Den 29-årige blev forrige år taget til fange af USA i forbindelse med krigen i Afghanistan og sidste år overført til den amerikanske Guantánamo-base i Cuba. Her sidder han sammen med cirka 600 andre fanger, som USA mistænker for at være al-Qaeda- og Taleban-støtter. I strid med hidtil gældende principper om retssikkerhed er fangerne ikke blevet sigtet for noget. De har heller ikke været for en dommer og har ikke ret til en advokat. Glad og udadvendt Politiken bragte i søndags et omfattende portræt af den danske fange. Det beskrev, hvordan han ifølge venner og slægtninge gik fra at være glad og udadvendt til at blive en meget indesluttet og religiøs ung mand. Vennerne fastholdt dog, at de aldrig oplevede det som om, han blev fanatisk. I videointerviewet understreger han gentagne gange, hvor vigtigt det er at være god mod andre. Interviewet er optaget på det tidspunkt, hvor han for alvor begynder at komme i den moské på Grimhøjvej i Århus, som Politiken omtalte i går. Ifølge flere af hans slægtninge og venner foregik der i moskeen rekruttering af mænd, som skulle sendes ud som muslimske soldater. »Man skal være god mod alle - børn, kvinder, gamle, muslimer, ikke-muslimer - alle i samfundet. Selvfølgelig dem, der fortjener det. Dem, der ikke fortjener det, er noget helt andet. Når jeg siger dem, der ikke fortjener det, mener jeg ikke dem, der lige ramte din bil eller slog en dør i stykker eller råbte efter dig. Dem, der ikke fortjener det, er nogen som Milosevic eller Saddam Hussein, der virkelig misbruger alt og alle«, siger han i interviewet. Ligner europæer Med lav stemme fortæller han i et roligt tempo, hvordan han bruger de fleste af døgnets vågne timer på at læse Koranen og bede til Allah. I sommerhalvåret står han op klokken fem om morgenen for at recitere Koranen og bede til Allah, mens han på de kolde vintermorgner venter med at stå op til hen mod syv. Ofte smiler han i interviewet. Han giver også udtryk for, at han er meget glad for at bo i Danmark. Selv om han skiller sig ud. Han har et fuldskæg, som er kendetegnende for troende muslimer. »Jeg har skæg, men jeg tror ikke, ret mange på gaden tænker: Han har skæg, fordi han er muslim. Nu ligner jeg ikke så meget en araber. Jeg ligner en europæer«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























