Unges studiegæld vokser eksplosivt

Selvom nutidens studerende er vokset op med skrækhistorier om forældregenerationens vildtvoksende studiegæld, er antallet af studerende, der låner over 100.000 kroner i studielån, eksploderet i senhalvfemserne. I alt skyldte 38.818 personer eller 13 procent af alle med SU-lån mere end 100.000 kroner i år 2001. Stigning på 82 pct. Det er en stigning på 82 procent siden 1996. Knap 13.000 unge skylder mere end 150.000 kroner væk - det er næsten tre gange så mange som i 1996, viser tal fra SU-styrelsen. Studiechef på Københavns Universitet og formanden for SU-rådet, Jakob Lange, frygter, at det kan få unge til at havne i den gældsfælde, som deres forældre har kæmpet med i mange år. Studiechef foreslår låneloft Han foreslår derfor et loft over, hvor meget man må låne på omkring 100.000 kroner. »Mange unge tror, at når staten har lavet en låneordning, så er den sikker. Men hvis du benytter dig af alle lånemulighederne og låner fra du bliver 18 år i gymnasiet, og til du bliver færdig på universitet, har du i værste fald en studiegæld på knap 300.000 kroner. Det skal du betale af på i 15 år med omkring 3.000 om måneden«, siger Jakob Lange. Han henviser til, at de 3.000 kroner kan udgøre forskellen på, om man har råd til at flytte fra en toværelses lejlighed på Nørrebro, når man får børn, eller må blive boende. Skræmmehistorierne glemt Den store låneaktivitet skyldes ifølge ham, dels at skræmmehistorierne fra 1970'erne er ved at gå i glemmebogen, og dels at boligpriserne især i hovedstadsområdet kræver en så høj indtægt, at det er fristende at gå på nettet og bestille en månedlig ekstra check på 2.241 kroner gennem SU-styrelsen. Samtidig har det siden 1996 været muligt at låne op til 70.000 kroner i slutlån. »Det er godt, at der er mulighed for at tage lån i starten af studiet, til man får fodfæste og i slutningen, hvor specialet skal have en skalle. Men derimellem må man tage erhvervsarbejde. Kommer man over 100.000 kroner, er det, at problemerne begynder« siger Jakob Lange. Pas på den lave rente Så længe renten er så lav, som den er i øjeblikket, behøver et stort lån ikke forfølge én resten af livet, men stiger renten, risikerer de unge at havne i nøjagtig samme fælde som forældrene, advarer cand.scient og direktør for Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin. »Når renten er lav, skal man passe på med at tage for store lån, for så kan renten kun stige. Det er ikke utænkeligt, at den gør det, hvis vi igen får en vækstperiode, hvor inflationen tager fat. Man har det med at glemme, hvad der skete for 15 år siden«, siger Kim Valentin, som også kender en del, der tog det lavtforrentede SU-lån for at investere pengene. 'De fleste har brændt nallerne »Men jeg kender ingen succeshistorier på den konto. De fleste har brændt nallerne, fordi de så alligevel kommer til at bruge for mange penge«. Forstander for AOF's Sprogcenter i Hvidovre, Erik Toft, glemmer ikke. 'Dødubehageligt' Om tre måneder er han færdig med at betale de 105.000 kroner tilbage, han lånte i 1970'erne, og som endte med at blive til 640.000 kroner. »Det har været dødubehageligt aldrig at kunne spare op eller købe et hus eller en bil«, siger Erik Toft.