Trods dybtgående uenighed i FN's Sikkerhedsråd vil den danske regering stadig ikke vælge side mellem den hårde amerikansk-britiske kurs over for Irak og det tysk-franske forslag om mere tid og flere ressourcer til FN's våbeninspektører. Med fuld opbakning fra Socialdemokratiet og de radikale holder statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fast i den hidtidige linje om at bakke Sikkerhedsrådets beslutninger op. 'Beslutningen ligger bedst hos FN' »Beslutningen om, hvad der er brug for af tid og ressourcer, ligger bedst i FN's Sikkerhedsråd, som i samarbejde med våbeninspektørerne er de bedste til at vurdere præcis, hvor meget tid og hvor mange ressourcer der er til rådighed«, siger Anders Fogh Rasmussen, der dog samtidig tilkendegiver, at våbeninspektionerne ikke kan fortsætte i det uendelige. Hermed undgår han at tage definitivt stilling i striden mellem USA, Storbritannien og Spanien på den ene side og Frankrig, Tyskland og Rusland på den anden. Opstandelse over udskudt møde Både SF og Enhedslisten kræver, at regeringen tager stilling til fordel for det fransk-tysk-russiske forslag. Begge partier er i oprør over, at regeringen har valgt at udskyde et længe planlagt møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Holger K.: Yderst kritisabelt Ifølge grundloven skal regeringen rådføre sig med nævnet før enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. »Nævnet har slet ikke haft mulighed for at forholde sig til den kæmpe diskussion i FN. Det fransk-tyske forslag er en helt ny udvikling, og det bakkes tilmed op af Rusland og Kina. Det er yderst kritisabelt, at man ikke vil rådføre sig med nævnet om det«, siger SF's formand, Holger K. Nielsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























