Forkortet studietid øger gæld

Siden den normerede studietid på lange uddannelser som humaniora og naturvidenskab blev sat ned til fem år, er antallet af studerende, der ikke gennemfører studiet på normeret tid, steget markant. Det betyder, at mange af dem løber tør for SU-klip, og i stedet låner op til 70.000 kroner i slutlån. Det er den væsentligste årsag til den store stigning i de studerendes gæld, som Politiken fortalte om onsdag, ifølge konsulent i SU-styrelsen Stig Garsdal. »Vi kan se en kraftig udvikling i antallet af personer, der mangler klip og tager slutlån. Vores bekymring går på, at SU-systemet kun virker, hvis den normerede studietid er sat realistisk, og at universiteterne sørger for at tilpasse pensum. Ellers får de studerende vanskeligt ved at klare det og må enten gældsætte sig eller have så meget erhvervsarbejde, at der er fare for yderligere forsinkelser«, siger Stig Garsdal, der karakteriserer udviklingen som en systemfejl. Igennem på normeret tid Kun 15 procent af de studerende på naturvidenskab gennemførte deres bachelorgrad på normeret tid, mens to ud af tre studerende på humaniora og naturvidenskab løb tør for SU, før de kunne kalde sig kandidater i år 2001. På Jura mangler knap 50 procent SU. Siden 1996 har det derfor været muligt at tage slutlån, og det har halvdelen af de studerende, der manglede SU-klip i år 2001, benyttet sig af. Ifølge Videnskabsminister Helge Sander (V) skal universiteterne være bedre til at få de studerende igennem på normeret tid. »Men jeg er sikker på, at det bliver bedre efter universitetsreformen, hvor en række centrale elementer skal modvirke det store problem. Blandt andet skal de studerende ikke alene have øget vejledning i starten af studiet, men også undervejs, og de forbedrede muligheder for merit og fleksibilitet bør få flere igennem på normeret tid«, siger Helge Sander, som i øvrigt henviser til, at undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i løbet af foråret vil forhandle om en ny SU-reform. Ifølge dekanen på Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet, Bodil Due, spiller det uden tvivl ind, at Folketinget i 1992 besluttede, at de fleste lange kandidatuddannelser skal være på fem år, og dermed reducerede studietiden for bl.a. humaniora og naturvidenskab. »Nogle steder følte man, at det førte til en niveausænkning - og det var jo også meningen - men da fagfolk har deres faglige stolthed, har man nok været utilbøjelig til at nedsætte pensum tilsvarende, men vi er meget opmærksomme på, at studiet skal tilrettelægges, så det kan gennemføres på fem år af en heltidsstuderende«, siger Bodil Due, som også mener, at mange studerende ikke læser på heltid. Vil mange ting »Ofte gør de det ikke, fordi de har meget erhvervsarbejde ved siden af, og det kan uden tvivl være med til at skaffe dem job, når de er færdige. Jeg vil ikke sige, de er dovne, men der er bare så mange andre ting, de også vil samtidig med, at de læser«, siger Bodil Due. På Syddansk Universitet bruger de naturvidenskabelige studerende i gennemsnit 6,4 år på at blive færdige, og det er for lang tid i forhold til normeringen på fem år, medgiver dekanen Henrik Pedersen. »Vi må investere mere i at gøre studierne mere interessante. Det er vores opgave, og vi kan ikke bare spille bolden videre, men man må også sige, at når danske unge kun består halvdelen af deres eksamener indenfor rammerne, og vores udenlandske studerende består alle deres eksamener til tiden, så kan det jo lade sig gøre«, siger Henrik Pedersen. På de mellemlange uddannelser til lærer og sygeplejerske mangler næsten ingen studerende SU, før de er færdige.