Terrorforbindelse til moské i Århus

Den 29-årige dansker, som USA tilbageholder for terror på Guantánamo-basen, havde tæt kontakt til en algerisk mand, der er sigtet for at være involveret i et voldsomt bankrøveri på Frederiksberg i juli 2001. Røveriet sættes i forbindelse med muslimske oprørsorganisationer i Algeriet. Sporene samles i moskeen på Grimhøjvej i Brabrand i udkanten af Århus, hvor den 29-årige dansker kom jævnligt, før han i begyndelsen af 2001 forlod Danmark. I moskeen havde han - ifølge en slægtning - tæt kontakt til den pågældende algerier. »Det er rigtigt, at jeg kender ham. Han er ofte kommet i moskeen, og jeg er lige så meget ven med ham, som med alle vore andre muslimske brødre«, siger algerieren. Razzia mod moské Algerieren var årsagen til, at politiet en nat forrige sommer gennemførte en storstilet razzia mod moskeen for at finde kriminelle med forbindelse til de tre bankrøvere. »Moskeen var en del af efterforskningen af bankrøveriet, da vi skulle finde ud af, hvor røverne havde opholdt sig i Århus. Sporene pegede på forbindelser til den moské, fordi den fjerde sigtede kom i den. Vi tror, at de dømte har været i moskeen inden røveriet«, siger vicekriminalinspektør ved Frederiksberg Politi, Jørgen Krog. Den ene røver oplyste senere under politiafhøringerne, at udbyttet skulle gå til islamiske oprørsgrupper i Algeriet. Formanden for moskeen på Grimhøjvej, Mohammed Ismael, afviser dog, at hans moské på nogen måde har forbindelse til terror. »Politiet har holdt øje med moskeen, og det er meget ærgerligt, for folk bliver bange og lader være med at komme her. Andre tror, at vi er fundamentalister, bare fordi vi har langt skæg. Men selv om vi føler med vore brødre i Afghanistan, Irak, Palæstina og Tjetjenien, er det ikke det samme, som at vi støtter Taleban eller Saddam Hussein«, siger han. Sagen efterforskes Politiet mistænker fortsat algerieren, der kendte den danske fange, for at have hjulpet de tre røvere og efterforsker stadig sagen. Det er først senere - efter at Cubafangen blev taget i Afghanistan og overført til Guantánamobasen - at politiet er blevet opmærksomme på, at Cubafangen havde tæt forbindelse til den fjerde sigtede i røverisagen. »Men der er intet, der tyder på, at fangen i Cuba også har forbindelse til bankrøveriet. Det skete lang tid efter, han havde forladt landet«, siger Jørgen Krog. Den 29-årige danske fange forsvandt fra Århus i begyndelsen af 2001. Ifølge en nær slægtning tog han til Algeriet, hvor han blev anholdt hos sin far med et tykt bundt pengesedler i fremmed valuta og avanceret computerudstyr. Efter en uge i algerisk fængsel blev han sat på fri fod og er derefter formentlig rejst til Tyskland eller England. Politiken har derefter ingen oplysninger om, hvor han befandt sig, indtil han blev taget til fange i Afghanistan kort før jul 2001. Mens han sad i sin celle på Guantánamo, blev tre personer i september sidste år dømt for bankrøveriet på Frederiksberg. To af dem var fra Algeriet og fik hver ti års fængsel for røveri og forsøg på manddrab. Den tredje person var franskmand og fik fire et halvt års fængsel. Sårede betjent Op til røveriet boede bankrøverne i en lånt lejlighed i Århus. De nægtede under retssagen kategorisk at give politiet oplysninger om, hvem der hjalp dem i Århus. Da de flygtede fra røveriet, skød og sårede de to algeriere en betjent. Politiets Efterretningstjeneste blev hurtigt involveret i røverisagen, fordi de to algerier i Frankrig havde fået lange fængselsdomme for terror. Den 54-årige algerier, Ismail Debboub, anses for at være bagmanden med de gode forbindelser til Danmark, som han havde besøgt flere gange. Seks års fængsel Efter en årelang retssag i Frankrig, blev han i 1999 idømt seks års fængsel og udvisning for bestandig for forbindelse til en terrororganisation, ulovlig besiddelse af våben, ulovlig transport af våben, terror, besiddelse af sprængstoffer, dokumentfalsk og hæleri. Da dommen faldt, havde han allerede afsonet sin straf. Ismael Debboub påstod under retssagen i Danmark, at han i 1992 var blevet dømt til døden i Algeriet. Han forklarede også, at han allerede i 1973 i Frankrig fik en dom på 14 års fængsel for røveri mod et lønningskontor. Ved sin løsladelse blev han udvist til Algeriet, men måtte flygte i 1992, fordi han var aktiv i FIS - Front Islamique de Salut - der blev forbudt efter militærkuppet. På anmodning fra dansk politi blev han pågrebet i Paris af det franske antiterrorkorps et par uger efter røveriet på Frederiksberg. Han forsøgte igen at skyde sig ud af situationen, hvilket han senere samme år blev idømt to års fængsel for. Millioner til oprør Under politiafhøringerne fortalte han, at målet med bankrøveriet i Danmark var at skaffe fem millioner kroner blandt andet til våben til oprørsbevægelsen FIS. Men under selve retssagen nægtede han at udtale sig om det spørgsmål, og der blev i forbindelse med dommen ikke lagt vægt på terrorfinansieringen. Den anden algerier - 33-årige Mohammed Bettayeb - blev i 1999 i Paris idømt syv års fængsel for terrorisme samt forberedelse af terror, ulovlig besiddelse af våben eller ammunition samt ulovlig transport af våben. Han var ikke til stede under retssagen og var efterlyst af fransk politi, da han begik røveriet på Frederiksberg. Mens den tredje bankrøver - en 26-årig franskmand - blev pågrebet umiddelbart efter bankrøveriet, lykkedes det de to algeriere at flygte tilbage til den lejlighed, de havde lånt i Århus. Afviser kendskab I modsætning til Ismael Debboub nåede Mohammed Bettayeb aldrig videre til Frankrig. Han blev pågrebet i et tog på vej mod Fredericia, hvor en snarrådig togkonduktør fik mistanke til ham, fordi han var iklædt en ankellang muslimsk kvindedragt. Den fjerde sigtede i røverisagen går stadig rundt i Århus og er fast gæst i moskeen på Grimhøjvej. Han afviser over for Politiken enhver forbindelse til røveriet. Formanden for foreningen Lighed og Broderskab bag moskeen i Brabrand afviser nogensinde at have set den 29-årige danske fange. »Jeg har aldrig set denne person. Men jeg siger ikke, at han ikke har været her. Der kommer jo så mange, som man ikke kender. Og vi går ikke hen og spørger om deres navn og cpr-nummer«, siger Mohammed Ismael. På samme måde afviser han mistanken om, at den 29-årige eller andre er rekrutteret som muslimske krigere til konflikter verden over i hans moské. »Vi sender ikke folk nogen steder hen eller presser dem til at kæmpe. Vi ved ikke, hvordan man gør den slags. Folk, der beslutter sig for sådan noget, ville også få mere ud af at kigge på internettet. Men jeg har ikke hørt om nogen, der er taget af sted«, siger Mohammed Ismael.