De 5 og undervisningsministeren

Politikens gymnasiepanel konfronterede undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) med, om skemaet i det fremtidige gymnasium kan holde. Og hvad med sammenholdet og almendannelsen? Og skal fysiklærere rette fejl i engelsk grammatik? Ministre er næsten alvidende. I hvert fald ved de meget. Gymnasieelever ved tit knap så meget. Men deres spørgelyst kan være stor. Så stor at en minister kan komme i bekneb for tilfredsstillende svar. Ikke at undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) blev sat til vægs, da hun i går havde inviteret 'De 5' på besøg. For tonen var venlig og nysgerrigt åben under den store prismelysekrone i ministeriet ved Frederiksholms Kanal. Men spørgsmålene fra 'De 5' om, hvad ministeren har tænkt sig med fremtidens gymnasium - hvor opdelingen i matematisk og sproglig linie afløses af såkaldte fagpakker - blev efterhånden så tekniske, at Ulla Tørnæs måtte henvise til eksperter og embedsmænd. 'De 5' er den gruppe elever fra 2. Z på Gladsaxe Gymnasium, som Politiken for tiden følger, og som fra tid til anden blander sig i debatten i avisen om regeringens kommende gymnasiereform. Og det var bl.a. lidt af en gåde for 18-årige Ea Busch-Petersen, at når der i det kommende gymnasium bliver mulighed for at vælge en pakke af fag - eksempelvis matematik-fysik-kemi eller græsk-latin-filosofi med tilhørende valgfag - risikerer man, at nogle valgpakker får mange tilmeldinger, mens andre får meget få. Og hvad gør gymnasiet så?, ville Ea vide. Hendes klassekammerat Kirstine Permild på 17 undrede sig også over, at når der skal være mulighed for at kombinere sin fagpakke - og dem skal der være en del forskellige af - med andre valgfag, vil der opstå et hav af mulige fag-kombinationer. Hvordan kan det realiseres? Ulla Tørnæs erkendte efter en kort tænkepause, at der kan være en del praktiske problemer i den måde, hun ønsker gymnasiet skruet sammen på. »Men rektorer og lærerne har set mit oplæg og nikket til det, så jeg kan ikke tro, at det tekniske problemer er større, end at de kan overvindes«, sagde Ulla Tørnæs. Mens alle forsynede sig med cola og slik borede Ea også i, at ministeren lægger op til et halvt års introduktion i det kommende gymnasium, hvor eleverne bare skal snuse til de forskellige fagpakker. »Jeg ville som 1. g'er være ked af, at det hold, jeg starter med det første halve år, skal splittes op, når man skal vælge fagpakke - netop som man er kommet ind på livet af sine nye kammerater«. Frygt for forkert valg Kirstine Permild forudså, at de fleste fremtidige gymnasieelever vil vælge fagpakke efter, hvad deres nye venner i klassen vælger efter det føste halve år - for at blive sammen med dem. Og hendes jævnaldrende klassekammerat Jesper Gerdstrøm frygtede, at den slags usaglige fagvalg efter sidekammeratens præmisser vil føre til flere frafald senere - fordi mange vælger forkert. Men Ulla Tørnæs delte ikke de bange anelser: »Risikoen for fejlvalg er jo også til stede i dag, hvor man skal vælge mellem sproglig eller matematisk linie allerede inden gymnasiet. I min reform giver jeg eleverne mulighed for at få en bedre indsigt i fagene, inden de vælger«, fastslog ministeren. Almendannelsen? Ea skyndte sig at forsikre, at hun er enig i selve tanken om fagpakker. Men som matematisk elev er hun glad for, at hun trods alt har mulighed for få en masse sprogfag. Vil muligheden for at brede sig fagligt ikke gå tabt i et mere målrettet tørnæsk gymnasium? Eller som Kirstine Permild udtrykte det: »Jeg har kemi og biologi - som jeg ved, at jeg aldrig vil få brug for - men jeg synes, det er fedt at have prøvet de fag af. Gymnasiet skal være almendannende og give bred indsigt til os, der ikke ved, hvad vi vil bagefter«. Ulle Tørnæs prøvede at berolige med, at det skam også i fremtiden vil være muligt at supplere sin studentereksamen med ekstra fag bagefter, hvis man har behov for det. Og så understregede hun, at meningen med reformen er at øge det almendannede islæt - sådan at de naturvidenskabelige fag bliver en større del af en gymnasieelevs almene dannelse. Den bold greb 'De 5' i luften. »Det er jeg helt enig i. De naturvidenskabelige fag er alt for isolerede«, sagde Jesper Gerdstrøm. »Tag et fag som fysik. Når jeg tænder lyset i mit værelse, så er det jo glødelampens opfinder, der står bag. Men selv om fysik er faget, hvor man lærer om de seneste århundreders erkendelser og opfindelser, så er der ikke rigtig perspektiv på det. Faget mangler tiltrækningskraft«. »Helt enig. Helt enig«, jublede Ulla Tørnæs. Hun ser meget gerne tværfagligt samarbejde i det nye gymnasium, hvor man f.eks. kan aflevere en fysikopgave på engelsk eller inddrage historieundervisningen i fysiklokalet eller læse Winston Churchills taler på engelsk i en kombination af sprog- og historieundervisning. Kirstine Permild mente dog, at denne fine vision ligger langt væk, når man som 2. G'er i Gladsaxe er proppet sammen med 27 andre elever i fysiklokalet og knap nok kan se, hvad læreren står og bikser med af forsøg oppe ved tavlen. Ea ville gerne vide, om samarbejde mellem fagene vil betyde, at hendes fysiklærer nu skal have kompetence til at vurdere hendes engelskkundskaber. Igen måtte Ulla Tørnæs ty til at pege på, at praktiske problemer af den art må teknikere og fagfolk klare, når de overordnede politiske streger er slået på papiret. Det bliver de i de kommende uger, for på torsdag fremlægger ministeren officielt sit gymnasiereform-forslag, som så skal forhandles mellem partierne, så der kan ligge et endeligt lovforslag til oktober.