Forskere frygter 'skrænten'

Danske forskere kræver flere penge, hvis Danmark skal klare sig som vidensamfund. Så må I levere nogle resultater, svarer ministeren. Banen er kridtet op til konfrontation, når det statslige forskningssystems toporgan, Forskningsforum, i dag holder sit årsmøde med deltagelse af blandt andre videnskabsminister Helge Sander. Forskningsforums formand, Jørgen Søndergaard, har en kort, men tungtvejende ønskeliste med: Der skal flere penge til forskningen, de midlertidige fonde og cigarkasser skal skiftes ud med faste eller i det mindste langsigtede investeringer. Og så skal regeringen se at få lavet en plan for forskningen i de kommende år. Og det haster, understreger Jørgen Søndergaard. For om tre år lurer om ikke afgrunden, så i hvert fald 'skrænten', som det hedder i de kredse. Bevillinger halveres Begrebet dækker over, at de nuværende bevillinger til de statslige forskningsråd mere end halveres i 2006. Problemet opstod oprindeligt, da en række forskningsprogrammer - også kendt som cigarkassepenge - udløb i 2001 og 2002. Finansloven for 2003 fik midlertidigt rettet op på det med en række engangsbevillinger. Men problemet er ikke løst - blot udskudt, siger Jørgen Søndergaard. »Politikerne har skabt ro på kort sigt, men problemet står tilbage. Der skal skaffes betydeligt flere midler bare for at opretholde det niveau, man har haft i 2000 og 2001«, siger han. Endnu mere Og niveauet fra fra 2000 og 2001 er ikke engang nok. I marts sidste år tilsluttede regeringen sig EU's såkaldte Barcelona-målsætninger. De dikterer, at EU's medlemslande i 2010 skal bruge tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forskning. Den ene af de tre procent skal være offentligt finansieret. Og så er det pludselig ikke 600 millioner, forskningen kommer til at mangle, men over tre milliarder kroner i 2001-tal. »Hvis Danmark skal nå Barcelona-målsætningen, bliver man nødt til at øge bevillingerne alle steder i forskningssystemet. Man skal også øge bevillingerne til forskeruddannelse, for hvis vi skal nå Barcelona-målene, skal vi have en større produktion af kandidater og forskere, ellers kan erhvervslivet ikke løfte sin del. Den ene procent, som det offentlige skal levere, er nødvendig, for at erhvervslivet kan levere sine to procent«, siger Jørgen Søndergaard. Bekymring i erhvervslivet Og han får støtte fra erhvervslivet. »Jeg er dybt bekymret for, om Danmark sakker agterud i forskningsbevillingerne«, siger Mads Krogsgaard Thomsen, forskningsdirektør i Novo Nordisk. Han hæfter sig ved, at pengene fra midlertidige bevillinger og cigarkasserne ikke skaber ro til forskningen: »Vi ser gerne, at kompetente forskningscentre også har en en kompetent økonomisk støtte, så de ikke skal bruge al deres tid på at søge løse midler. Det er ikke produktivt for den kreative hjerne at skulle bruge sin tid på at tænke på kortsigtede finanser«, siger Mads Krogsgaard Thomsen. Minister melder hus forbi Men minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander (V) melder hus forbi. »Da regeringen tog over, var vi længere fra Barcelona-målene, end vi længe havde været. På den seneste finanslov afsatte vi over tre milliarder kroner ekstra til forskningen. Jeg ved godt, at man siger, det kun lukker et hul, men det er alligevel tre milliarder mere, end det ellers ville have været«, siger ministeren. »Hvis man virkelig vil have flere penge, så skal man bruge energien på at dokumentere, at det nytter at give penge til forskningen. Det er de argumenter, jeg har brug for som minister, hvis jeg skal skaffe flere penge til området«, tilføjer Helge Sander.