Uro om ældre indvandrere

Politikerne i København skændes om, hvordan plejen til ældre indvandrere og flygtninge skal indrettes. Århus er på fredelig vis længere fremme og indretter særlige afdelinger på plejehjem. Skal ældre københavnere med en udenlandsk baggrund bo på særlige plejehjem? Eller i bofællesskaber? Skal de have dansk eller tosproget pleje - og hvem sørger for, at de har nogle steder at mødes? Længe inden disse spørgsmål er besvaret, er politikerne i sundheds- og omsorgsudvalget i Københavns Kommune røget i totterne på hinanden, og Venstres Lise Helweg har brugt den særlige standsningsret og krævet diskussionen flyttet væk fra udvalget og ind blandt Borgerrepræsentationens 55 medlemmer. Uheldig særbehandling Den konkrete anledning til krigen er forvaltningens ønske om at afsøge behovet blandt de ældre indvandrere og flygtninge, men det ønske anser Lise Helweg for en uheldig særbehandling af ældre med udenlandsk baggrund. »De har boet i Danmark i mange år og skal have de samme tilbud som ældre med dansk baggrund. Hverken mere eller mindre«, siger hun. Hun vil dog godt støtte, at kommunen udarbejder en særlig information på forskellige fremmedsprog om, hvad ældreplejen i København generelt kan tilbyde. Men at gå i gang med studiekredse og dialogmøder for at indkredse et særligt behov hos denne gruppe, vil Venstre ikke være med til. V svigter vælgere Det harmer Karen Hækkerup (S), og hun finder initiativet om at afsøge behovene indlysende fornuftigt. »Vi ved ikke noget om disse grupper, og vi har allerede små 4.000 ældre indvandrere. I løbet af ti år fordobles antallet, og det er på høje tid, at kommunen geares til at løse udfordringen, når disse mennesker i lighed med alle andre får brug for pleje«, siger hun, der også undrer sig over Venstres veto i den konkrete sag. »Venstre var ellers så stolte af deres mange indvandrerstemmer ved kommunalvalget. Nu svigter partiet sine egne vælgere«, siger hun. Skræddersyet pleje Den radikale sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø er overbevist om, at sundhedsforvaltningens ønske om at kigge nærmere på behovene hos de ældre indvandrere og flygtninge bliver imødekommet, når sagen kommer til behandling i den samlede Borgerrepræsentation. »Vi skal have forklaret, at der jo netop ikke er tale om forskelsbehandling. Tværtimod forsøger vi over for alle ældre - også de danske - at skræddersy pleje og tilbud til den enkelte. Hvis vi skal leve op til den målsætning over for folk med fremmed baggrund, bliver vi jo nødt til at kende behovene. Ellers behandler vi dem jo ulige«, siger hun. Sundhedsborgmesteren vil for eksempel gerne fra selve målgruppen have svar på, om kommunen skal samle plejekrævende ældre på bestemte plejehjem, og om hjemmeplejens medarbejdere til ældre i eget hjem helst skal tale to sprog. I Århus Kommune har indsatsen over for ældre indvandrere været på dagsordenen siden 1997, da kommunen formulerede sin egen integrationspolitik. Det har øget fokus på området, og kommunen har i flere omgange undersøgt de ældres behov grundigt. »Det har resulteret i, at vi i områder med mere end 30 ældre indvandrere og flygtninge har aktivitetstilbud til gruppen, og vi arbejder med at matche tosprogede hjemmehjælpere med ældre, som har brug for pleje i eget hjem«, siger Kirsten Jacobsen fra Lokalcenter Gellerup, som har en stor koncentration af fremmedsprogede - således også ældre. Århus Kommune har også gjort sig klar til en bedre modtagelse af ældre på plejehjem ved at udpege fire institutioner, som i 2005 skal være klar med særlige afdelinger for henholdsvis ældre tyrkere, arabere, somaliere og vietnamesere. »Vi går ikke så meget op i kulturer, men i individet. Det gælder alle ældre, men for denne gruppe betyder det meget at have et sprogfællesskab«, siger Kirsten Jacobsen.