Ydelser op ved lavere bruttoskat

VK-regeringen står til at løbe ind i alvorlige politiske problemer, hvis den vil give skattelettelser ved at nedsætte bruttoskatten. Det vil nemlig betyde, at alle danskere på overførselsindkomst automatisk skal have højere ydelser og dermed være i direkte modstrid med regeringens plan om at bruge skattelettelser til at gøre det mere attraktivt at tage et lavtlønnet arbejde. Brud på forlig om satsreguleringen Skulle regeringen vælge at nedsætte bruttoskatten uden samtidig at hæve overførselsindkomsterne, vil det være et brud på det 13 år gamle forlig om satsreguleringen. Det mener både Socialdemokraterne og de radikale. »Det kan regeringen ikke gøre uden at opsige satspuljeforliget, og det kan jeg ikke forestille mig, at regeringen vil, når vi netop er i gang med at bekræfte det«, siger S-formand Mogens Lykketoft. Fredag mødes partierne bag satspuljeforliget hos finansminister Thor Pedersen (V) for at genbekræfte forliget fra 1990, som fastlægger, hvordan alle overførselsindkomster skal reguleres. Forliget skal fornyes, fordi Dansk Folkeparti er blevet lukket ind i varmen. Forliget er stadig fortsat af stor politisk betydning, fordi forligspartierne hvert år fordeler et trecifret millionbeløb til sociale formål. Satser skal stige Mogens Lykketoft peger også på, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) så sent som tirsdag fastslog, at regeringen absolut ingen planer har om at bryde satspuljeforliget. Fogh brugte forliget som hovedargument, da han afviste de konservatives forslag om at bremse stigningen i ydelserne for de omkring halvanden million danskere på overførselsindkomst. De radikale deler Lykketofts opfattelse. Det oplyser den radikale leder, Marianne Jelved - som for tiden er på rejse i Egypten - gennem sin pressechef. Reguleringen af satserne for folkepension, SU, bistandshjælp, dagpenge og andre overførselsindkomster er rent teknisk sådan skruet sammen, at satserne skal stige med en procent, hvis bruttoskatten sættes en procent ned. Det ville både betyde en ekstra udgift for statskassen og sabotere hele ideen med at lette skatten i bunden - at skabe større økonomisk forskel mellem overførselsindkomst og lavtlønnet arbejde. Venstres finansordfører, Kristian Jensen, vil ikke kommentere problemstillingen. »Vi er i en fase, hvor jeg er nødt til at sige 'ingen kommentarer'«, siger han. Flere modeller Flere kilder bekræfter, at en lempelse af bruttoskatten er en af de muligheder, regeringen arbejder med. Modellen går ud på at sænke bruttoskatten fra otte til syv procent, men kun for indkomster under omkring 200.000 kr. Nemlig for de skatteydere, som ikke betaler mellemskat. De mere vellønnede skatteydere står til at få en lempelse af mellemskatten. Her arbejder regeringens økonomiske ministre med to modeller. Enten kan mellemskatten nedsættes fra seks til fire procent. Eller også kan beløbsgrænsen for, hvornår man skal betale mellemskat, sættes op. Lettelsen i mellemskatten vil blive kombineret med en lettelse i bunden, og bruttoskatten er kun en af flere mulige modeller. Men kun et jobfradrag - en målrettet skatterabat til lavtlønnede lønmodtagere - kan bruges, hvis regeringen vil undgå problemerne med satsreguleringen. Skattelettelsen ventes at blive på samlet otte mia. kr. over fire år, og regeringens økonomiske ministre ventes at forhandle modellen på plads i løbet af weekenden, så den kan offentliggøres i begyndelsen af næste uge. Kortene tæt til kroppen I slutfasen har regeringen besluttet at holde kortene meget tæt til kroppen. »Jeg har været rigeligt i medierne i denne uge. Både med biler og skat, så jeg har ingen kommentarer i dag«, sagde den konservative leder, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, før et frokostmøde torsdag med Thor Pedersen og Anders Fogh Rasmussen.