Patienter vænnes til dyr medicin

Lyt til artiklen

Vanens magt er dyr. Det må både praktiserende læger erkende, når de sidder over for patienter, som skal have fornyet den recept på medicin, de har fået under indlæggelse på sygehuset. »Det er et betydeligt problem, at lægerne på sygehusene ikke har samme pligt til at ordinere det billigste produkt af en række sammenlignelige præparater«, siger læge Jørgen Lassen, formand for Praktiserende Lægers Organisation. »Patienterne kommer ikke sjældent med ønske om at fortsætte med en meget dyr medicin, som de har fået ordineret af overlægen inde på sygehuset. Den har hjulpet, og de har tillid til medicinen og vil nødigt skifte, og ikke sjældent bøjer lægen sig af psykologiske årsager«, siger han. Rabatten forsvinder De dyre medicinvaner på hospitalerne skyldes ikke mindst de store rabatter på medicin, som hospitalerne via amternes fælles indkøbsvirksomhed Amgros kan handle ind til. Op til 90 procents rabat på produkterne er ikke usædvanligt, så incitamentet til at ordinere billigt er ikke til stede på sygehusene, mener PLO. »Når patienten så kommer hjem til sig selv og egen læge, er der jo ingen rabat længere, og det er en af forklaringerne på de stigende udgifter til medicin«, siger Jørgen Lassen, som giver et konkret eksempel på to forskellige præparater mod mavesår: »De fleste patienter kommer hjem og vil gerne fortsætte med medicinen Losec, men det fuldstændig tilsvarende middel Pantaloc er til under halv pris«. Helt konkret koster 14 piller med 20 mg af mærket Losec 252,95 kroner, mens en tilsvarende portion af mærket Pantaloc fås for 99,70 kroner. Sidste år løb amternes medicinudgifter op i 5,7 milliarder kroner, og det er en stigning på 15 procent i forhold til året før. Afsmittende effekt I Sygesikringen under Amtsrådsforeningen nikker Lilly Krogsgaard genkendende til problemet. »Der er en afsmittende effekt på brugen af de enkelte præparater fra sygehuse til praktiserende læger, og amterne arbejder på flere fronter med metoder, som kan hindre det«, siger hun. En af metoderne er at indrette den elektroniske patientjournal med et særligt modul, hvor den udskrivende overlæge tvinges til at forholde sig til den medicin, som patienten skal bruge efter indlæggelsen. »Det vil betyde, at der er tale om et aktivt valg, hvis patienten skal fortsætte med den dyre medicin. I øjeblikket er det ofte blot en ubevidst fortsættelse af praksis på sygehuset«, siger hun. I Roskilde Amt er indgået en aftale mellem de praktiserende læger og kollegerne på sygehusene om at samstemme ordinationerne og i den forbindelse tænke billigt, og det samarbejde betragtes som et pilotprojekt. I amternes indkøbsvirksomhed Amgros er der indgået kontrakter på 3.000 ud af de 7.000 forskellige pakninger medicin, som bruges på sygehusene og sidste år opnåede Amgros en samlet reduktion på 24 procent på medicinpriserne målt i forhold til apotekernes pris. En myte »Men at det skulle være rabatterne - og nogle af dem er ganske rigtigt meget høje og ligger omkring de 90 procent af prisen - som er årsag til de stigende medicinudgifter, er altså en myte. Hovedparten af de kontrakter, vi indgår, dækker medicin, som kun bruges på sygehusene, og slet ikke udskrives af praktiserende læger - det gælder for eksempel medicin til kræftbehandling«, siger administrerende direktør Leif Viuf Christiansen. Han afviser samtidig, at det især er på nye produkter, som skal introduceres på markedet, at der er rabat at hente. Tværtimod er det på gængse og velkendte præparater, hvor der er konkurrence mellem medicinalfirmaerne, at der er nedslag i prisen. Det bekræfter direktør Teddy Hebo Larsen, der er formand for Lægemiddelindustriforeningen, og han advarer generelt mod den meget voldsomme fokus på de stigende udgifter til medicin. »Det er lidt af en heksejagt, hvor patienterne risikerer at blive tabere. De stigende medicinudgifter skal holdes op mod alternativet, som ofte er en indlæggelse. Og så er det en god forretning at kunne holde en patient oppe og i gang for 30 kroner om dagen i stedet for at binde vedkommende til en sygehusseng, som koster mellem 3.000 og 4.000 kroner om dagen«, siger han og henviser til, at branchens priser under ét faktisk er faldet markant i de senere år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her