Med over 40 hjemmelavede fuldmagter som våben drænede en hjemmehjælper fra Københavns Kommune kontoen hos en ældre dame, hun købte ind for, for 145.000 kroner. Først da bankbogen var så slunken, at der ikke længere var til husleje og faste udgifter, trak banken i nødbremsen. Misbruget blev opdaget, hjemmehjælperen meldt til politiet og udhulingen af opsparingen stoppet. Offeret er død Siden er der faldet dom i sagen, og hjemmehjælperen er kendt skyldig. Ud over straffen på enten seks måneders betinget fængsel - eller 120 timers samfundstjeneste - skal hun betale 85.000 kroner tilbage til den gamle dame, som dog i mellemtiden lukkede sine øjne for sidste gang i efteråret i en alder af 95 år. 145.000 kroner fattigere end hun behøvede at være. Når hjemmehjælperen kun skal levere en del af pengene - de 85.000 kroner tilbage - skyldes det, at hun i retten forklarede, at hun havde købt ting og sager til den gamle dame for 60.000 kroner. »Det er jo en trist sag for alle parter, og det gør da ondt, at et menneske, min mor havde tillid til, gik bag om ryggen og udnyttede hende«, siger sønnen Allan Nyfors. Kommunens ansvar De efterladte har siden forsøgt at inddrive gælden fra den dømte hjemmehjælper uden resultat, og nu har Fogedretten bestemt, at hun skal gnave gælden af med 250 kroner om måneden i de næste mange, mange år. »Det lader mig tilbage med det principielle spørgsmål: Har kommunen slet ikke noget ansvar? Havde min mor levet - og eventuelt manglet pengene - havde det jo ikke været nogen hjælp for hende at få sine penge tilbage i små portioner de næste 30 år. Når kommunen sender folk ud for at hjælpe svage og gamle mennesker, må både de og vi som pårørende have tillid til disse medarbejdere. Og svigtes denne tillid, må systemet bagved træde til og bakke op«, mener Allan Nyfors. På sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune er der ikke umiddelbart nogle forsikringsparagraffer, der kan bruges. Som arbejdsgiver har man ikke erstatningspligt, når medarbejderne begiver sig ud i kriminelle handlinger. Pengene lægges ud Men sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (R) vil godt gå videre, end de formelle regler foreskriver: »Vi har et ansvar over for de ældre og forsøger jo at sende habile folk ud i hjemmene. Når det kikser, og en af vores medarbejdere begår noget kriminelt, må kommunen også være med til at bære smerten«, siger hun, der nu vil lade forvaltningen undersøge til bunds, hvilket lovmæssigt grundlag kommunen har for at afbøde de kedelige virkninger. »Jeg kunne forestille mig, at vi går ind som mellemmand mellem bedrageren og den bedragne og i princippet lægger de 85.000 kroner ud til damen eller hendes efterladte og derefter står for at drive dem ind hos hjemmehjælperen. Vi kan jo bedre leve med de små afdrag over mange år«, siger borgmesteren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























