Social turisme nyt EU-problem

Der er risiko for misbrug af visse sociale ydelser - såkaldt social turisme - når EU i maj næste år udvides med ti nye lande. Det vurderer regeringen i et notat, der gør status på udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked og for de sociale ydelser. Særligt kontanthjælp og sygedagpenge vil være sårbare, fordi det er ydelser, som udlændinge kan få ret til efter få ugers ophold. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) bekræfter, at »der er tændt nogle advarselslamper«. »Langt hovedparten af de sociale ordninger er der nok ikke de store problemer i. Man skal optjene ret til folkepension, efterløn, arbejdsløshedsunderstøttelse osv. Der varer det et antal år, før man er omfattet, og så har man jo også arbejdet og betalt skat i Danmark. Men vi skal kigge nøje på kontanthjælpen og på sygedagpengeordningen. Når man er anerkendt som lønmodtager, er man berettiget til sygedagpenge og til midlertidig kontanthjælp«, siger Claus Hjort Frederiksen. Siger job op, men får stadig ydelser Risikoen for den sociale turisme består i, at mennesker fra de nye EU-lande skulle finde job i Danmark, sige det op efter få uger, men fortsætte med at modtage ydelser - og muligvis kunne tage penge med hjem til deres oprindelseslande. »Med kontanthjælp er problemet mindre, for den kan man ikke tage med hjem, men sygedagpenge kan man muligvis tage med ud af landet«, siger Claus Hjort Frederiksen. Han vil endnu ikke melde ud, hvor stort problemet kan være, eller hvordan det skal løses, fordi han venter på den rapport, som en gruppe embedsmænd fra forskellige ministerier er i gang med. Den skal belyse hele spørgsmålet om, hvor stor en tilstrømning af f.eks. polakker, der kan ventes efter udvidelsen, og om det kan medføre et pres på det danske socialsystem. »Jeg forestiller mig faktisk ikke, at det er noget stort problem, men nu går vi med seler og livrem, og derfor kan vi lige så godt lave det eftersyn, der gør, at vi kan bevare den folkelige accept af det velfærdssystem, vi har«, siger ministeren. Rapport senere på måneden Han regner med, at den endelige rapport om udvidelsens konsekvenser ligger færdig senere på måneden, og derefter vil han invitere Folketingets partier til forhandlinger om, hvordan Danmark skal forholde sig. Beskæftigelsesministeren peger selv på et tilsvarende svensk ekspertudvalg, der har anbefalet, at borgere fra de nye EU-lande får opholdstilladelser for et år ad gangen i stedet for fem år, som er det normale for andre EU-borgere. Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mistænker regeringen for at have en skjult dagsorden, nemlig at benytte udvidelsen som undskyldning for at ændre eller forringe nogle danske velfærdsydelser. »Kontanthjælp er netop kendetegnet ved, at man ikke skal optjene ret til at modtage dem. Vi ønsker selvfølgelig ikke, at man skal kunne modtage sociale ydelser, hvis man ikke bor i Danmark, men vi skal passe på med at ændre et stort system for at løse et lille problem«, siger arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen (S). DF frygter skalkeskjul Dansk Folkeparti frygter, at regeringen vil forsøge at ændre det sociale system, sådan at det baserer sig på forsikringsordninger, som man kender i de fleste EU-lande. »Vi er glade for, at regeringen langt om længe anerkender, at der er et problem. Vi frygter, at regeringen vil benytte problemet med udvidelsen som et skalkeskjul for at ændre på opbygningen af det danske velfærdssystem«, siger Kristian Thulesen Dahl (DF).