Morgenposten til medarbejderne på Udrykningsholdet, som har til opgave at hjælpe kommunerne med at trække utilpassede unge tilbage på sporet, er fredag særlig tung. Den indeholder den ultimative besked: nu lukker Udrykningsholdet. Haarder: Varen er ikke leveret »Vi har ikke fået, hvad vi har betalt for«, siger integrationsminister Bertel Haarder (V) som begrundelse for, at han og partierne bag Udrykningsholdet - de såkaldte satspuljepartier, som er alle Folketingets partier minus Enhedslisten og Dansk Folkeparti - nu lukker den selvejende institution et halvt år før tiden. Lukningen har været overhængende i de seneste uger, og da partierne mødtes i sidste uge med Udrykningsholdet på dagsorden, var der enighed om at vurdere holdets resultater endnu en gang. Medarbejderne mundtligt orienteret Og disse undersøgelser er faldet ud til Udrykningsholdets bagdel, og det lukker formelt pr. 1. juni i år. Medarbejderne er netop mundtligt orienteret, og den skriftlige opsigelse af deres stillinger kommer fredag. Måske forkert formuleret opgave »Når Udrykningsholdet ikke har løst opgaven, kan det godt skyldes, at opgaven var forkert formuleret. Modellen med, at holdet rykker ud i kommunerne, når der er problemer, har i al fald vist sig ikke at være velegnet«, siger ministeren. Han understreger, at han nu vil lede efter et mere relevant og anvendeligt modtræk mod de utilpassede unge, som ikke mindst i de store boligkvarterer ved de større byer udgør et problem. Uden opbakning Udrykningsholdet blev besluttet i 1999 på baggrund af massiv uro i Odense-forstaden Vollsmose. Leder af Udrykningsholdet Ole Hammer beklager lukningen, men erkender også, at den politiske opbakning bag konstruktionen er forsvundet. »Og så nytter det ikke. Nu må vi bare håbe, at arbejdet kan føres videre på en eller anden måde, for problemerne forsvinder jo ikke, fordi man lukker Udrykningsholdet«, siger han. Mange interne stridigheder Udrykningsholdet har været genstand for mange interne stridigheder, og starten var vanskelig med tre ledere i løbet af det første halve år. Den seneste - og altså også sidste - leder Ole Hammer har været voldsomt kritiseret for sin ledelsesstil, og han har ligeledes været under beskydning for at have misbrugt Udrykningsholdets budget til rejser. Hammer afviser Selv afviser han anklagerne og tilskriver kritikken den turbulente start og bitterhed hos tidligere medarbejdere. De nuværende ansatte har da også forsøgt at redde institutionen i sidste øjeblik ved at skrive til medlemmerne af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og understreget betydningen af Udrykningsholdets opsamlede viden og ekspertise omkring for eksempel indvandrerbander, vilde piger og rockernes rekruttering af unge. Afviser personkritik Bertel Haarder lægger vægt på, at det ikke er den personlige kritik og de interne rivegilder, som ligger til grund for lukningen af Udrykningsholdet. »Ministeriet har efterforsket lidt i anklagerne mod lederen, men det er altså ikke det, som lukker stedet. Livet er for kort til den slags krige - vi er mere optaget af at få en ordentlig indsats op at stå i forhold til kommunerne, og det er ikke lykkedes i denne omgang. Vi må finde en anden metode«, siger han. Haarder vender tilbage med nyt bud Integrationsministeren skal efter aftale med partierne i satspuljeforliget vende tilbage med sit bud på, hvordan indsatsen mod utilpassede unge - især unge med en anden etnisk baggrund end dansk - kan moderniseres og forbedres. »Og jeg har ikke det rette svar endnu«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























