Taltrængsel i Gladsaxe

Naturvidenskaben trives tilsyneladende og har det fint. På Gladsaxe Gymnasium i hvert fald. For med seks matematiske klasser og kun tre sproglige er det ikke musik og mediefjas alt sammen. Ikke færre end fire ud af fem matematiske elever vælger matematik på højt (og svært) niveau. På skolen er der desuden to hele klasser, hvor alle uden undtagelse har valgt biologi eller kemi i 2. og 3. g i stedet for eksempelvis samfundsfag eller musik som 'højniveaufag'. I alt har 100 ud af de i alt 417 elever i de to ældste gymnasieklasser valgt de to klassiske naturvidenskabelige fag som højniveaufag. Men der er også krisetegn: I år har færre valgt fysik på højt niveau end i de foregående år. Og når eleverne har fysik som obligatorisk fag, er de så mange, at de står på nakken af hinanden. 17-årige Lisbeth Torp fra 2. z havde det i folkeskolen sådan, at alt det dér med bananfluer og knogleopbygning i mennesket ikke lige var hende. Men på Gladsaxe Gymnasium gled hun umærkeligt ind i biologiens mangfoldige verden, og i dag er det hendes yndlingsfag. »Man lærer jo noget om, hvorfor man er den, man er. Vi har lige lavet forsøg med genteknologi, og det er altså spændende«. Meget småt og svært Alligevel har hun også mødt forhindringer på sin naturvidenskabelige vej på gymnasiet. F.eks. biokemi - det er hårdere, end hun troede: »Vi er helt nede på dna-niveau med proteiner og den slags, og det er meget småt og meget svært at se for sig«, fortæller Lisbeth Torp. Fysikundervisningen er knap så stor en succes set med hendes øjne. Det fag følger hun på obligatorisk niveau, hvor alle er med, og så er hele klassen pakket tæt sammen i lokalet, og kun få kan komme til udstyret. »Fysik er ikke lige mig. Jeg er ikke den, der går og roder med elektricitet derhjemme og den slags, så det er er svært for mig at se, hvad jeg skal bruge fysik til«, griner hun. Lisbeth er en klassisk naturvidenskabeligt orienteret elev, der gerne engang vil have job engang på Novo Nordisk, hvor begge hendes forældre arbejder. Alligevel advarer hun mod, at den kommende gymnasiereform gør de naturvidenskabelige grene for ensporede. Lisbeth er f.eks. stærkt interesseret i musik, og den slags skal der også være plads til på en hård naturvidenskabelig linje, synes hun. Fysiklærer Tine Skov erkender, at hendes fag i mange gymnasieelevers bevidsthed står som noget teoretisk. »De arbejder jo med noget meget småt, og det kan være svært for dem at få overblik over sammenhængene«, siger hun. Henne på lærerværelset kan matematiklærer Birthe Lundsgaard ikke se, at hendes fag er så truet: »Min fornemmelse er, at eleverne som regel godt kan se, at de skal bruge matematik på højt niveau i mange sammenhænge. Også hvis de vil være jurister eller journalister for den sags skyld«. Den lille sejr Hendes kollega Lars Donatzky beskriver matematikkens fascinationsevne sådan: »Matematik er dejlig konkret. Hver gang, man løser en opgave, er det en lille sejr. Man viser både, at man mestrer teknikken og matematikkens krav om logisk argumentation«. Han er godt klar over, at hans fag har ry for at være hårdt, men det er en opfattelse, som matematik må dele med mange andre fag. »Det er et stort spring i viden og kunnen, eleverne skal opnå i løbet af de to eller tre år med matematik. Derfor gør lærerne mange krumspring for at få stoffet til at glide ned. Pensumpresset gør, at der ofres for lidt tid på pædagogiske eksperimenter og tidskrævende projekter, der ellers kunne være værdifulde. Kravene til skriftlige afleveringer er som helhed også gået over gevind. Selv om de dygtigste lærer meget mere end før, så betyder det, at andre kommer bagud med afleveringer og ikke får fuldt udbytte af arbejdet«. Matematiklærerne er ikke uvillige til at give deres fag en ny profil ved i fremtiden at samarbejde mere med andre fag, som undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) lægger op til. Men som Birthe Lundsgaard siger, så vil mere tværfagligt samarbejde betyde, at der skal skæres i det kæmpemæssige matematikpensum. Peter Andersen er biologilærer, og han klager ikke over de fysiske rammer i Gladsaxe. De er gode. Men han er meget ked af, at Københavns Amt har besluttet at spare nogle hundrede tusinde kroner, som betyder, at det ikke længere er muligt at dele holdene op - med det resultat, at der kan være op til 28 elever i samme biologilokale. Eleverne vil alle gerne have fingrene ned i eksperimenterne. Men det lader sig ikke gøre under de omstændigheder. »Det kan godt være, at ministeren vil opprioritere de naturvidenskabelige fag. Men så skal hun vist have en snak med amterne, for ellers hænger det jo ikke sammen«, fastslår han med en hovedrysten.