FN får ret til at stoppe udvisninger

Selv om Danmark efter et halvt års strid med FN i Kosova har indgået en ny aftale om tvangshjemsendelse af kosovaalbanske flygtninge, kan de danske myndigheder få svært ved at sende en stor del af de op imod 200 flygtninge uden opholdstilladelse tilbage. Ny aftale Med den nye aftale, som blev indgået på et møde i Pristina for godt to uger siden, har Danmark været nødt til at give FN's mission i Kosova, UNMIK, vetoret i udvisningssager. »Det blev aftalt på mødet, at der i de konkrete sager skal være enighed mellem UNMIK og Danmark. Så hvis der ikke er enighed, vil personen ikke blive sendt tilbage«, siger Anne-Kristine Eriksson, der er næstkommanderende på FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR's kontor i Kosova. Hun deltog i drøftelserne mellem FN og de danske myndigheder. I første omgang er fokus rettet mod to flygtninge, der har været frihedsberøvet, siden UNMIK for et halvt år siden sagde nej til at modtage dem, fordi de var psykisk syge og ikke kunne få behandling i Kosova. De er blevet undersøgt af læger, mens de har været fængslet, og begge har ifølge undersøgelserne psykiske lidelser. Alligevel har politiet fastholdt fængslingen i forventning om en hurtig udsendelsesaftale med UNMIK. Frist udløber torsdag Fristen for deres frihedsberøvelse udløber på torsdag, og Rigspolitiet overvejer i øjeblikket, om man vil bede domstolene om lov til yderligere fængsling. Men meget tyder på, at flygtningene ikke vil blive sendt hjem lige med det samme. »Vi er forpligtet til at sikre, at frihedsberøvelsen hele tiden tjener det formål, det skal - nemlig at sikre tilstedeværelsen med henblik på udsendelse. Vi kan ikke holde mennesker frihedsberøvet, hvis det vil tage lang tid, før vi kan gennemføre en udsendelse. Det er det, vi vurderer på i øjeblikket«, siger vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen. Stress-syndrom Integrationsministeriets departementschef, Niels Preisler oplyser, at Danmark ikke vil sende »alvorligt psykisk syge personer« tilbage til en situation, hvor de ikke kan få den relevante behandling. FN skelner imidlertid ikke mellem psykisk syge og alvorligt psykisk syge, men lægger afgørende vægt på, om behandlingsmulighederne er til stede. Ifølge Kosovas sundhedsmimisterium, er der ikke kapacitet til f.eks. at behandle de mange flygtninge med posttraumatisk stress-syndrom (ptsd). Der er også uenighed mellem Danmark og FN om, hvem der skal afgøre, om flygtningene, der sendes tilbage, kan få ordentlig behandling. »Det er de danske myndigheder, der skal afgøre, om behandlingsmulighederne er til stede. Sådan er det også i forhold til andre lande«, siger Niels Preisler. Fælles ansvar Anne-Kristine Eriksson fra UNHCR har en anden udlægning af aftalen. »Der er et fælles ansvar for at undersøge behandlingsmulighederne. Men det er UNMIK, der i sidste ende vil være i stand til at sige, om der er mulighed for behandling eller ej«, siger hun.