Forsvaret tøvede med strålebeskyttelse

De danske soldater, der forsøger at få forsvaret til at tage ansvaret for kræftskader, kan nu påvise, at flyvevåbnet kendte til mistanken om strålingsfare fra radarer, i hvert fald syv år før alle var sikret efter NATO-foreskrifter. Af en vejledning om Hawk-radarer fremgår det, at NATO i 1978 anbefalede sine medlemslande at sætte en blyplade op som skjold for potentiel røntgenstråling. Men Danmark fik først afskærmet de sidste radarer i midten af 1980'erne. Ifølge det danske flyvevåben fordi blypladerne reelt ikke var nødvendige, men mere blev sat op for syns skyld. »Strålingen i NATO's målinger lå jo reelt langt under grænseværdierne«, forklarer afdelingsingeniør i Flyvematerielkommandoen Tage Petersen, der arbejdede med radarer fra 1953. Sikrede under pres Årsagen til, at NATO alligevel valgte at sikre med skjoldene, var ifølge ham »pres fra de ekstra omhyggelige tyskere«. Radarerne er under beskydning af nuværende og tidligere ansatte i forsvaret for at forårsage kræft, og DR's Søndagsmagasinet og TV-avisen har den seneste uge sat fokus på sagen. Flere af de soldater, der har arbejdet tæt på radaranlæg, har i dag kræft. En af dem, 58-årige Finn Carlsen, har fået Arbejdsskadestyrelsens ord for, at det er »overvejende sandsynligt«, at hans halskræft skyldes røntgenstråling. Stråling Flyvevåbnet mener imidlertid, at styrelsen bør revurdere sagen, fordi Finn Carlsen blot var radaroperatør, ikke tekniker, og dermed sjældent kom helt tæt på strålingen. Forsvaret har i samråd med forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) oprettet en telefonvagt for ængstelige eksradarfolk, men har afvist at lave en egentlig undersøgelse af sammenhængen mellem radar og kræft. I stedet afventer man det tyske forsvar, der er i færd med at tjekke, om 4.000 tidligere radarteknikere har overdødelighed af kræft. I Tyskland mener foreningen af kræftramte og pårørende, at NATO kendte til problemet allerede omkring 1960-65, og her kører 3.000 erstatningssager til et samlet beløb af en milliard kroner. Foreløbig har kun nogle få dog fået anerkendt kræft som arbejdsskade, og kun fordi man ikke har kunnet afvise en sammenhæng. Ikke særlig grundige Afdelingsingeniør Tage Petersen erkender, at flyvevåbnets sikkerhedsforeskrifter ikke var særlig grundige i 1950'erne og 1960'erne, og at der først blev målt for stråling i Danmark fra 1982. »Men det var jo samme type udstyr, vi havde haft hele tiden, og målingerne viste ingen fare. Så jeg tror ikke på en sammenhæng mellem radar og kræft«, siger Tage Petersen.