Kommuner snyder bilister for p-pladser

Jagten på en ledig parkeringsplads i byerne bliver stadig mere håbløs, fordi kommuner og husejere ikke opfører det antal nye p-pladser, de ifølge reglerne skal, når de bygger nyt. Alene i København har kommunen givet husejerne lov at vente med at anlægge flere end 10.000 p-pladser i forbindelse med nybyggeri og renovering, oplyser direktør Ole Sperling fra Byggeri og Bolig i Københavns Kommune til Jyllands-Posten mandag. Manglen på p-pladser er formentlig størst på Østerbro og brokvartererne i det indre København. Ikke mindst fordi københavnernes bilpark de seneste fem år er vokset med 40 procent. Ikke flere pladser til pendlerne Københavns miljøborgmester Winnie Berndtson (S) vil gerne skabe flere pladser til københavnerne men ikke til pendlerne. »Problemet er at borgerne i København ikke kan parkere deres biler, der hvor de bor. Derfor skal vi lave en samlet strategi med at løse boligproblemerne samtidig med at vi løser parkeringsproblemerne. Vi skal ikke lave parkeringspladser til pendlere, så det bliver mere attraktivt at tage bilen ind til byen fremfor den kollektive trafik«, siger Winnie Berndtson til Ritzau. Hun bebuder, at parkeringsbehovet i København skal drøftes i forhandlingerne om den kommende trafik- og miljøplan, hvis resultater skal præsenteres til efteråret. Også problemer i provinsen I Århus Kommune har husejere og bygherrer allerede indbetalt 18 mio. kr. til anlæg af 612 nye p-pladser, der aldrig har set dagens lys. Her samler pengene støv i kommunens p-fond, fordi Århus Kommune siden 1994 kun har anlagt i alt 169 nye p-pladser. »Beboerne i city har fået langt flere biler. Det giver problemer, fordi det nærmest er umuligt at finde steder at anlægge nye p-pladser i den del af byen.«, siger vejchef Niels Schmidt til Jyllands-Posten. Han mener, at reglerne for at anvende de mange millioner i p-fonden er for stive: »F.eks. skal pengene betales tilbage, hvis de ikke er brugt inden fem år. Samtidig er 30.000 kr., som en bygherre indbetaler for hver p-plads, slet ikke nok, da den reelle udgift er over 100.000 kr.« Også Odense har et millionbeløb liggende i p-fonden, mens man i Aalborg har brugt alle de opkrævede penge til nye p-pladser. Miljømål i konflikt med lokalplan Lektor på Aalborg Universitet trafikforsker Harry Lahrmann vurderer, at der er en konflikt i, at myndighederne på den ene side kræver flere parkeringspladser i byerne - samtidig med at der miljømæssigt lægges op til, at bilerne skal ud af byen. »Hvis man som miljømål har, at bilerne skal ud af byerne, skulle man måske gøre det omvendt i lokalplanerne og forbyde anlægget af parkeringspladser«, siger Harry Lahrmann til Ritzau.