Principsag kan vælte fartfælder

Der står rigtig mange millioner kroner på spil for statskassen, efter at en enlig politimand har udfordret det effektive system med automatisk fartkontrol. Han kæmper for grundlæggende retsgarantier. Staten slås for at forsvare sit mest effektive våben mod fartsyndere. Da striden i går nåede op i Højesteret, blev det klart, at den ikke kun drejer sig om juridiske principper, men også om kolde kontanter. Anklageren, statsadvokat Poul Dahl Jensen, påpegede, at politiet sidste år opkrævede 133 millioner kroner i bøder ved hjælp af de automatiske fartfælder. Det er det system, hvor trafikanterne bliver fotograferet - men ikke stoppet - når de kører for stærkt. Næsten tre fjerdedele af alle fartbøder blev udskrevet på denne måde. Nægter at betale bøde Systemet fungerer så effektivt, blandt andet fordi politiet med henvisning til færdselsloven forlanger, at bilejeren skal oplyse, hvem som sad ved rattet, hvis den blev ført af en anden end ejeren, da fartfoto et blev taget. Men det afviser en politimand, hvis bil blev knipset i september 2001 på Kildegårdsvej i Hellerup. Han peger på, at det er en grundsætning i dansk ret, at ingen kan tvinges til at angive hverken sig selv eller sine nærmeste. Og dem vil han ikke skade. Derfor vil han heller ikke betale en bøde på 500 kroner for ikke at rykke ud med oplysningen om, hvem der kørte bilen. I Højesteret understregede hans forsvarer, advokat Thomas Berg, i går, at det er på høje tid, at domstolene gør op med bestemmelsen i færdselsloven. Den strider mod såvel retsplejeloven som internationale konventioner om menneskerettigheder, sagde advokaten. Politiindsats Han mente, at politiet blot kan gennemføre en sædvanlig efterforskning for at finde frem til fartsynderen: »Det er meget få andre sager, hvor man har et fotografi af lovovertræderen og adresse på bilens ejer. Politiet er meget langt fremme i efterforskningen«, sagde forsvareren. Men det afviste anklageren: »Der er grænser for, hvor mange kræfter politiet kan bruge på at opsøge familiemedlemmer i disse sager«, sagde Poul Dahl Jensen. Han mente, at hele den automatiske fartkontrol risikerer at kollapse, hvis bilejerne kan påberåbe sig retsplejelovens beskyttelse om ikke at vidne mod nære familiemedlemmer. For det vil blive brugt af mange bilejere, hvor helt andre personer har ført bilen. »Det vil give mulighed for et misbrug. I praksis vil fartkontrollen blive svækket væsentligt«, sagde statsadvokaten. Oplysningspligt går forud for retsplejeloven Han sagde, at mange andre love end færdselsloven pålægger borgerne at give myndighederne oplysninger. Det gælder blandt andet om skatteforhold og hvidvaskning af penge. Han mente, at en sådan oplysningspligt går forud for retsplejelovens regler om, at man ikke behøver at vidne mod ægtefælle, børn eller forældre. Han pegede på, at Højesteret for blot et par år siden afgjorde, at oplysningspligten i konkursloven også gælder for de nærmeste familiemedlemmer. »Så må det samme gælde for færdselsloven«, sagde statsadvokaten. Højesterets dom afsiges 12. februar.