Skoler hjælper børn i sorg

Det står ingen steder skrevet, at skolerne skal hjælpe børn i sorg. Alligevel har 73 af landets folkeskoler i dag en omsorgsplan, anslår Kræftens Bekæmpelse i en ny landsdækkende undersøgelse. For bare seks år siden gjaldt det fire procent af skolerne, så der er tale om en særdeles markant udvikling. Æren tilfalder især Kræftens Bekæmpelse, som i de sidste seks år har arbejdet intenst for at få skolerne til at sætte fokus på børn i sorg. Derfor glæder organisationen sig naturligvis over udviklingen. Vilje til at bekæmpe tabu »Tallene dokumenterer, at der på skolerne er en særdeles stor vilje til at forholde sig til død og sorg blandt eleverne, hvilket tidligere var store tabuer. Der er stadig mange skoler, som har berøringsangst og først ringer til os, når en elevs mor er blevet dræbt i en trafikulykke, men det er positivt, at langt de fleste skoler nu ved, hvad de skal gøre«, siger pædagogisk konsulent Per Bøge, Kræftens Bekæmpelse. Skolernes arbejde er dog ikke gjort ved blot at have en plan liggende i skuffen, understreger Per Bøge. Både lærere og ledelse bør løbende holde sig ajour og udbygge deres viden på området, og det kræver tid og penge. Derfor mener Kræftens Bekæmpelse, at det bør skrives direkte ind i folkeskoleloven, at kommunerne er forpligtet til at prioritere området højt. »Ellers er en handleplan ikke det papir værd, den er skrevet på«, siger Per Bøge. Det forslag afvises blankt af Kommunernes Landsforening (KL). »Det er en oplagt kommunal opgave at lave planer for børn, der har det skidt, hvad enten det skyldes mobning, dødsfald i familien eller anden utryghed. Den opgave klarer vi fint uden centralistisk indblanding«, siger formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl (V). I trygge hænder Han er meget tilfreds med, at så mange skoler nu har taget fat om så svære emner som død og sygdom, men erkender også, at ikke alle kommuner prioriterer arbejdet lige højt. Alligevel er børnene i trygge hænder, mener Bjørn Dahl. »Børnene er trods alt omgivet af lærere, som har fire års uddannelse i børnepædagogik, og som har helt naturlig interesse for at hjælpe dem, hvis de har problemer«, siger Bjørn Dahl, som pointerer, at lærerne også har mulighed for at trække på de tilknyttede skolepsykologer og sundhedsplejersker. Lærere siger nej Danmarks Lærerforening (DLF) siger også nej tak til flere skal-opgaver til skolen. »Jeg er rigtig glad for at høre, at 73 procent af skolerne har en plan. Men hvis vi skulle skrive alle gode initiativer ind i folkeskoleloven, ville vi få en detaljeringsgrad, som ikke er hensigtsmæssig«, siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen, og nævner alkohol- og rygepolitik som eksempler. Hvis endelig staten skal blandes ind i det her, så foretrækker Anders Bondo Christensen, at pengene går til Kræftens Bekæmpelse, således at organisationen kan fortsætte som dynamo. »Det engagement, der ligger i en organisation som Kræftens Bekæmpelse, er svært at erstatte med et par konsulenter i et ministerium. Derfor håber jeg meget, at de vil fortsætte samarbejdet med skolerne«, siger Anders Bondo. Socialminister Henriette Kjær (K) har tidligere udtalt, at hun ikke vil komme med initiativer eller midler, da hun betragter arbejdet med børn i sorg som en kommunal opgave.